Nika-opstanden var et oprør 11.-19. januar 532 i Konstantinopel under Justinian 1. Opstanden er opkaldt efter oprørernes kampråb nika, 'sejr!' el. 'vind!'.
Nika-opstanden
Årsag
Oprøret opstod blandt tilhængere af de forskellige væddeløbshold, der konkurrerede i Konstantinopels hippodrom, som reaktion på Justinians skattepolitik og en generel utilfredshed med hans forvaltning, herunder Tribonians embedsførelse.
Forløb
De Grønne, et af de to dominerende væddeløbspartier, indledte protesterne i hippodromen i det centrale Konstantinopel. Kort efter sluttede deres ærkefjender, De Blå, og en række senatorer sig til, og det udviklede sig til et egentligt oprør mod administrationen. Anastasios' nevø Hypatios blev udråbt til kejser og forskansede sig i hippodromen, mens hans tilhængere samledes på væddeløbsbanen.
Ifølge Prokopios opfordrede Theodora Justinian til at blive og kæmpe, og oprøret blev slået ned med hård hånd af generalerne Belisarius og Mundus. 30.000 borgere dræbt i hippodromen, da oprøret nedkæmpedes, og anførerne, herunder Hypatios, blev henrettet.
Opstanden førte til store ødelæggelser, og blandt andet blev kirkerne Hagia Sophia og Hagia Eirene samt dele af paladset brændt ned. Efterfølgende satte Justinian gang i en mængde byggeprojekter på de nu tomme områder, heriblandt den nuværende Hagia Sophia-kirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.