Gilde er en sammenslutning eller et broderskab til støtte og fremme af medlemmernes fælles interesser. Gilder kendes i Danmark fra 1100-tallet, og deres baggrund synes at være dels den førkristne tids offergilder, dels påvirkning fra de sammenslutninger, som vesteuropæiske købmænd dannede i byer eller på markedspladser i Danmark.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gilde betyder opr. 'betaling, skyld', allerede i gammeldansk også med betydningen 'drikkelag, broderskab'.

De ældste kendte gilder var værnegilder og især knyttet til købstæderne, hvor indbyggerne ikke havde den indbyrdes hjælp, der i bondesamfundet blev ydet af slægten. Medlemskab af et gilde betød økonomisk, juridisk og praktisk støtte i vanskelige situationer, fx ved meded, sygdom og dødsfald, og der blev holdt fælles bøn og gudstjeneste.

Gilderne var ofte opkaldt efter en helgen. Mest fremtrædende var de talrige, aristokratiske Skt. Knuds-gilder, mens andre som Skt. Hans-gilde, Skt. Gertruds-gilde, Vor Frue-gilde og Skt. Nikolaj-gilde synes at have haft et mere demokratisk præg. Gilderne på landet havde samme karakter som byernes og var vistnok af betydning for udviklingen af landsbystyret, fx ved lokal afgørelse af uenigheder.

Gildeskråerne rummede gildernes love og vedtægter, der fra 1200-tallet blev nedskrevet, formentlig på latin, som Malmøskråerne 1256 og 1300, mens Flensborg- og Odenseskråerne kun kendes i dansk oversættelse. De ældste bevarede gildeskråer, håndskrifter fra ca. 1400, er de førnævnte fra Skt. Knuds-gilderne i Flensborg og Odense; de er indholdsmæssigt beslægtede, idet oldermændene fra de forskellige gilder jævnlig mødtes og vedtog fælles bestemmelser. Fra 1400-tallet stammer også talrige skråer for håndværkergilderne eller lavene, som især rummer bestemmelser om faglige forhold, og købmandsgildernes skråer, der oprindelig var uden næringsretlige bestemmelser. Også præsterne havde gilder, kalenter, hvis skråer rummede regler for læsning af messer, gensidig hjælp og selskabelige sammenkomster.

Ved middelalderens slutning havde de mange gilder stor betydning. I 1535 var der alene i Ribe 16 gilder, i Flensborg ni, i Randers fem og i København 14 foruden flere lav. Ved Reformationen opløstes de gejstligt prægede gilder, og deres formuer blev inddraget, mens gilder med faglige og selskabelige opgaver fortsatte, fx købmandsgilderne, indtil næringsfriheden indførtes 1862. Enkelte gilder er fortsat efter dette tidspunkt i foreningsform.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig