gejrfugl

Artikelstart

Gejrfugl, Pinguinus impennis, ikke-flyvende alkefugl fra Nordatlanten, uddød i 1800-t. Gejrfuglen var den oprindelige "pingvin", men siden er dette navn overgået til en helt anden fuglegruppe.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gejrfugl kommer af oldnordisk geirfugl, af geirr 'spyd', om næbbet.

Med en vægt på ca. 5 kg (længde 80 cm) var gejrfuglen meget større end de nulevende alkefugle (maks. ca. 1 kg). I historisk tid har den ynglet på et lille antal småøer, af hvilke Funk Island ved Newfoundland var den vigtigste. Her uddøde den omkring år 1800 som følge af hensynsløs udnyttelse, dels lejlighedsvis af søfolk, der gjorde landgang for at proviantere, dels senere systematisk af fjerindustrien. De få overlevende gejrfugle andre steder blev efterstræbt, fordi samlere nu betalte store summer for skind og æg, og i 1844 blev det sidste kendte par dræbt på Eldey ved Island.

Fra Danmark kendes subfossile knogler fra Atlantisk og Subboreal tid, og gejrfuglen har måske været dansk ynglefugl frem til omkring år 1000 f.Kr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig