dykænder

Dykænder. Foroven otte repræsentanter for havændernes gruppe: 1 toppet skallesluger (han); 2 stor skallesluger (hun og han); 3 kongeedderfugl (han); 4 strømand (han); 5 havlit (han og hun); 6 hvinand (han); 7 sortand (han); 8 fløjlsand (han). De kan alle ses i Danmark undtagen strømanden, der yngler ved elve i Island, Grønland og Nordamerika. Forneden tre ferskvandsdykænder: 9 troldand (han); 11 taffeland (han og hun); 12 rødhovedet and (han), der alle forekommer i Danmark. 10 er hvidhovedet and (Oxyura leucocephala, han), en skarveand fra Sydeuropa, Nordafrika og Vestasien; den er fåtallig og truet af habitatødelæggelse, jagt og hybridisering med den i Europa indførte amerikanske skarveand (O. jamaicensis).

.

Troldænder i en våge.

.

Artikelstart

Dykænder, fællesbetegnelse for to grupper af dykkende ænder, ferskvandsdykænder (Aythyini) og havænder (Mergini). Visse andre ænder, nemlig træænder, dampskibsænder og skarveænder, dykker dog også. Ferskvandsdykænderne omfatter slægterne Netta og Aythya med henholdsvis tre og 12 arter; 12 af de 15 arter forekommer på den nordlige halvkugle, fortrinsvis i de tempererede dele af Nordamerika og Eurasien. De 18 nulevende arter af havænder henføres til syv slægter; edderfuglene (Somateria, Polysticta) udskilles undertiden som en egen gruppe (Somateriini) med fire arter. Havænderne hører alle på nær én til i nordlige, overvejende arktiske områder. To arter er uddøde i nyere tid: labradoranden (Camptorhynchus labradorius, den sidste skudt 1875) og en skallesluger (Mergus australis) fra Auckland-øerne ved New Zealand (sidst set 1905).

I udseende ligner dykænder andre ænder. De er relativt tunge, og de fleste må have tilløb for at lette fra vandoverfladen. De er også mere klodsede på land end mange andre ænder. Bortset fra slægten Netta, der på mange måder ligner svømmeænderne, foregår al fødesøgning under vandet, hvorunder ferskvandsdykænder, hvinænder og skalleslugere alene svømmer vha. benene, mens de øvrige havænder også i nogen grad tager vingerne til hjælp. Føden er hovedsagelig vegetabilsk hos Netta, blandet vegetabilsk/animalsk hos andre ferskvandsdykænder og næsten rent animalsk hos havænder.

Ferskvandsdykænder yngler som etårige, mens havænder først bliver kønsmodne i 2-3-års-alderen. De fleste arter yngler spredt ved ferskvand, vor hjemlige edderfugl dog i kolonier ved kysten. Uden for yngletiden opholder havænder og nogle ferskvandsdykænder sig i saltvand, mens andre ferskvandsdykænder opsøger mildere egne og overvintrer i isfrie søer.

Af ferskvandsdykænder yngler taffeland og troldand ret almindeligt i Danmark, mens bjergand og rødhovedet and er sjældne. Blandt havænderne er edderfugl og toppet skallesluger almindelige, og hvinand og stor skallesluger fåtallige. Af stor betydning for bestandene er det, at Danmark med sine vidtstrakte lavvandede havområder er et meget vigtigt fælde- og/eller overvintringsområde for mange arter, heriblandt troldand, bjergand, edderfugl, havlit, sortand, fløjlsand, hvinand samt toppet og stor skallesluger. Her er de genstand for en intensiv jagt; antallet af nedlagte dykænder faldt i løbet af 1990'erne, men årligt skydes der stadig godt 100.000, hvoraf 2/3 er edderfugle. En utilsigtet følge er, at fuglene hyppigt fordrives fra vigtige fødesøgningsområder, hvilket er baggrunden for, at jagt fra motorbåd siden 1987 har været forbudt i en række danske fjorde.

Ud over de nævnte arter optræder fem arter som gæster i danske farvande; to edderfugle: kongeedderfugl (Somateria spectabilis) og stellersand (Polysticta stelleri) ses årligt, mens der i alt er 33 fund af den nordamerikanske brilleand (Melanitta perspicillata), ti fund af halsbåndtroldand (Aythya collaris) og fire af lille bjergand (A. affinis), begge ligeledes fra Nordamerika, og 43 fund af hvidøjet and (A. nyroca) fra Østeuropa.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig