basralocus

Basralocus er et meget stort træ, 30-40 (undertiden 50) m højt, med ugrenet stamme på indtil 30 m målt over de lave brætrødder til de nederste grene, med en stammediameter på 60-150 cm over korte (ca. 1-3 m høje) brætrødder.

Barken er rødbrun og ca. 10 mm tyk. Den ydre del af barken adskilles i ret små papiragtige skæl. Et snit i den levende bark frembringer et gelatinøst sekret.

Træet har sammensatte blade, der er 17-32 cm lange. Akselbladene er store og nyreformede, ca. 1,0 cm lange, 1,5 cm brede, og affaldende. Småbladene (5-) 7 (-9), er langt ægformede eller elliptiske, men for det meste aflange, og spidse med tilspidset basis. Det endestillede småblad er 8-12 cm langt, og 4-7 cm bredt med en fint behåret overside, der bliver glat med alderen. Bladundersiden har gyldenbrune hår; kirtlerne er mørkerødbrune, tyndt spredte og upåfaldende, mens den nedre epidermis har fine papiller.

Blomsterstanden er 19-34 cm lang og 10-27 cm bred; blomsterknopperne er 8-10 mm lange og 5-7 mm brede. Bægerbladene er udvendigt dækket af gyldenbrun behåring. Kronbladene er hvide med en mørkere 3-4 mm lang køl. Fanen og vingerne er 10-13 mm lange og 10-12 mm brede.

Frugten er en bælg, der er 6-8 cm lang, afhængigt af antallet af frø (mellem 4 og 6) og 3-4 cm bred. Frøene er hver især 15-20 mm lange, 12-17 mm brede og 2-4 mm tykke.

På grund af variationen i tømmerets farve mellem forskellige træer genkendes tre former eller typer af producenterne:

• Kernetræ, der er rødbrunt, når det er nyopskåret og bliver overfladisk mat brun ved tørring, almindeligvis med en lilla lød, omtales som angelique gris.
• Kernetræ, der har en mere tydelig rødlig lød og ofte viser brede bånd af lilla farve, kaldes angelique rouge.
• Og gråhvidt farvet tømmer, som tilsyneladende kommer fra træer, der er sent på at danne typisk kernetræ, kaldes angelique blanc.

Tømmeret af angelique blanc indeholder rigelige stivelsesaflejringer og besidder i denne henseende de egenskaber, der er forbundet med splintved. Veddet er diffust porøst. Stedvise kar i radiale multipla på fire eller mere er almindelige. Karrene er solitære og i korte radiale multipler. Tangentiel diameter af karrets lumin 200 μ eller mere. Der er af og til hvide aflejringer i kernevedskarrene. Antallet af kar pr. mm aksialt parenkym er synligt med det blotte øje. Det forekommer lejlighedsvis med vinget, sammenhængende aksialt parenkym i afbrudte tangentielle linjer/etager som brede bånd. Kiselholdige legemer i den aksiale gren 4‒10 marvstråler pr. mm (medium). 1 til 4 marvstråler etagevis i rækkefølge. Marvstrålecellerne er med kisellegemer. Der er lejlighedsvis heterogene stråler og/eller multiseriate heterogene stråler. Marvstrålecellerne er fremspringende med for det meste 2 til 4 rækker af opretstående og/eller firkantede marginalceller (kar med simple eller små kammerporer).

Lugten eller smagen er typisk utydelig.

Savning er ret vanskelig og kræver strøm. Roterende finéropskæring – tømmeret er interessant til skrælning, termiske behandlinger anbefales; det kan også skæres i skiver. Sløvende effekt af opskæringsmaskiner forekommer og kan være alvorlig afhængig af kiselindholdet. Stellit-båndsave med spids anbefales.

Bearbejdningsegenskaberne er afhængige af kiselindholdet, men tømmeret vurderes som generelt let at bearbejde. Tømmeret høvler godt med glatte færdige overflader; hårdmetalspidser og en reduceret skærevinkel på 20 grader anbefales for de bedste resultater. Tømmeret holder søm godt, men det skal muligvis forbores ved sømning. Det har desuden gode limegenskaber. Hvad angår efterbehandling giver tømmeret en god finish og har gode poleringsegenskaber.

Kombinationen af basralocus-tømmerets styrke og holdbarhed gør det særligt velegnet til tungt byggeri, havneanlæg, broer, kraftigt plankeværk til mole og perrondæk samt jernbanebrobindere. Kerneveddet er særligt velegnet til skibsdæk, planker, skibskøle, skibsstævn og skibsspanter samt undervandselementer foruden gulvbelægning, terrasser og mange andre byggeformål.

• Surinam – geografi
• Fransk Guyana
• træ – plante