aforisme - Kortfattet tanke - Se eksempler

Heraklit

Af René Boyvin (1525-1598)/Rijksmuseum Amsterdam, Holland .

Licens: Materialet er fri af ophavsret

En aforisme er et kortfattet, fyndigt udtryk for en tanke, som kræver fortolkning.

Faktaboks

Etymologi: Ordet aforisme kommer af græsk aforismos, af aforizein 'afgrænse' og -ismos om måde at handle, tænke, udtrykke sig på. Altså egentlig 'begrænset udtryksform'.

Berømte aforismer er: "Det er ikke muligt at bade to gange i den samme flod" (Heraklit), "Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første" (Jesus), "Man må kende menneskene for at elske dem, men man må elske guderne for at kende dem" (Pascal), "Et bur gik ud for at søge en fugl" (Kafka).

Aforismen er afgrænsningens kunst

Betegnelsen aforisme er af græsk oprindelse og blev tidligst anvendt om de medicinske læresætninger, som tilskrives Hippokrates. De begynder med aforismen "livet er kort, kunsten er lang".

Udtrykket er afledt af det græske substantiv horos, som betyder skel eller skelmærke, og handler altså om kunsten af skelne og afgrænse i ord.

Aforismen i forhold til andre visdomsord

'Kend dig selv'

Af Ukendt/Museo Nazionale Romano, terme di diocleziano.

Licens:

Aforismen ligner andre kortfattede og konstaterende genrer som ordsprog, maksime, sentens, epigram, og findes i alle kulturer og på alle sprog, fordi den korte form er let at huske og overlevere.

Genren kan dog skelnes fra andre former for visdoms- og fyndord ved sine fortolkningskrævende og ofte gådefulde udsagn. Ordsprog udtrykker konventionel erfaring ("lige børn leger bedst"), maksimen almengyldige grundsætninger ("Kend dig selv"), epigrammet vittig og fyndig livserfaring ("Gaber der en, vil flere der straks sætte i med at gabe —Gabes med Dogmer der op, straks vil der gabes i Kor", Holberg).

Til forskel fra disse andre typer af visdomsord pålægger aforismen sin modtager selv at søge det skjulte argument ("Ræven ved mange ting, men pindsvinet kun én stor ting", (Archilochos).

Oldtidens visdomskulturer

Oprindelig blev aforismer især brugt, hvor systematisk videnskabelig fremstilling endnu ikke var mulig, og hvor lærdommen derfor måtte overleveres gennem kort og uargumenteret sammenfatning.

Aforismen i forskellige kulturer

Genren kan både spores tilbage til en lang række kulturer. Den ses bl.a. i ægyptisk visdomslitteratur fra Det gamle rige til Det Gamle Testamentes Ordsprogenes Bog, fra Vedaerne i hinduistisk litteratur til den kongfuzianske visdomslitteraturs Analekterne og til zenbuddhismens koaner.

Mundtlig tradition

Det er ikke tilfældigt, at aforismer både i østlig og vestlig kultur har stor udbredelse i den ældste litteratur, hvor de ofte knytter sig til elevers overlevering og drøftelser af oprindelig mundtligt overleverede visdomsord fra lærere som Kong Fuzi eller Heraklit.

Moderne aforistiske tanker

Erasmus af Rotterdam

Af Hans Holbein (ca. 1497 til 1543)/LIFE Photo Collection.

Licens:

Historisk set har den aforistiske lærdomskultur været en forløber for systematisk filosofi og videnskab, men aforismer har også i vidt omfang fungeret som alternativ til systematisk argumenterende vidensformer.

Som modtræk til middelalderens systematiske teologi og dogmatik finder man blandt renæssancens lærde humanister såsom Erasmus af Rotterdam, Michel de Montaigne og Francis Bacon, og her sesen udpræget forkærlighed for aforismer, sentenser og visdomsord.

Samme tendens gør sig gældende i reaktionen på Kants og Hegels filosofiske systemer blandt kritikere som Arthur Schopenhauer, Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche, der hyppigt bruger aforismen som udtryksform og anledning for eftertanke.

Nietzsche og Wittgenstein

Friedrich Nietzsche

LIFE Photo Collection, MANSELL COLLECTION.

Licens:

Den ordknappe form implicerer ofte en sprogfilosofisk skepsis, jf. Nietzsches aforistiske ambition om "at sige i ti sætninger, hvad enhver anden siger i en hel bog – hvad enhver anden ikke siger i en hel bog...". Eller endnu mere konsekvent Wittgensteins slutning: "Det, hvorom man ikke kan tale, om det bør man tie."

Citat og cirkulation

Aforismens forankring i den mundtlige visdomskultur er stadig vigtig, og ofte har den fælles overlevering fortættet den oprindelige formulering. Et eksempel er Kierkegaards velkendte aforisme "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns", der stammer fra følgende optegnelse:

Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.

Sideløbende med den mundtlige overlevering har aforismer blandt andet været cirkuleret i særlige antologier siden Erasmus af Rotterdams Adagia (1500), og på sociale medier er cirkulationen af aforismer og fyndord accelereret voldsomt i nye former som tweets og memes.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Hui, Andrew. A Theory of the Aphorism: From Confucius to Twitter. Princeton University Press, 2019.

Kommentarer (1)

8. april skrev Nils Arne Sørensen

Det er en fin oplysende artikel og eksemplerne har jeg også læst med fornøjelse. Men i den bedste af alle verdener er det jo ikke nok at nævne kendte aforisme-forfattere; det skal gerne dokumenteres, og det kunne da være fint med en samlæsning af artikler, så den nysgerrige læser fx. under opslaget om Steincke også mødte ham som aforisme-producent (når han nu fremhæves her).

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Genrebegreber

Christian Dahl

Ph.d., lektor i Litteraturvidenskab, KU, Københavns Universitet