Zaporizjzja

Artikelstart

Zaporizjzja er en større havneby ved floden Dnepr i den sydøstlige del af Ukraine og samtidig navnet på den provins (oblast), hvor byen er hovedstad. Endelig betegner Zaporizjzja et historisk område ved Dneprs nedre løb, hvor de første samfund af kosakker opstod i 1500-tallet; dette område udgør i dag den nordlige del af Zaporizjzja-provinsen.

Faktaboks

Etymologi

Byen og oblasten fik i henholdsvis 1921 og 1939 navn efter det historiske område ved Dnepr, hvis navn betyder 'landet hinsides fosserne' (på russisk Zaporozjje).

Også kendt som

Zaporozje, byens sovjetiske og russiske navn, på dansk også gengivet Saporosje. Indtil 1921 hed byen Aleksandrovsk.

Zaporizjzja by

Bombardementer af Zaporizjzja i 2022.
Redningsfolk i ruinerne efter russiske angreb med S-300-missiler mod boligkvarterer i Zaporizjzja By den 6. oktober 2022.
Bombardementer af Zaporizjzja i 2022.
Af /Ritzau/Scanpix.

Zaporizjzja har 731.922 indbyggere (2020), hvilket er et fald på næsten 40.000 på syv år. Byen blev grundlagt i 1770 og er blandt Ukraines største industribyer. Her fremstilles stål, aluminium, kobber, biler, motorer, transformatorer og kemiske produkter samt næringsmidler. Vandkraftværket Dniprohes (på russisk Dneproges) er blandt de største sovjetiske industriprojekter fra 1930'erne. Byen blev genopbygget efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser og har et alsidigt kulturliv.

Zaporizjzja blev fra februar 2022 udsat for angreb fra russiske tropper under Ruslands krig mod Ukraine, men det er lykkedes ukrainerne at holde byen.

Provinsen Zaporizjzja

Zaporizjzja er også navnet på en af Ukraines 24 provinser (oblaster). Her bor ca. 1,7 millioner indbyggere (2021), et fald på over 100.000 på otte år. Provinsen afgrænses mod nord af Dneprfloden, mod syd af det Azovske Hav, mod vest af provinsen Kherson og mod øst af provinsen Donetsk.

De sydlige to tredjedele af provinsen, herunder byerne Melitopol, Berdiansk og Enerhodar, er under invasionen i 2022 blevet erobret af Rusland. Hovedstaden af samme navn ligger i provinsens nordlige del og er stadig under ukrainsk kontrol (november 2022). Alligevel hører Zaporizjzja til de fire sydøstlige provinser, som Rusland besluttede at annektere i september 2022. Det skete efter en hastigt organiseret folkeafstemning, hvor et overvældende flertal med en overvældende valgdeltagelse angiveligt havde stemt for byens tilhørsforhold til Rusland. Folkeafstemningen blev ikke anerkendt af det internationale samfund.

Atomkraftværket

Ved Enerhodar ligger Zaporizjzja-atomkraftværket, der er Europas største. Dets første fem reaktorer blev sat i drift mellem 1985 og 1989, mens Ukraine stadig var en del af Sovjetunionen; den sjette og sidste i 1995, fire år efter selvstændigheden. Værket blev i marts 2022 indtaget af russiske styrker og delvis beskadiget, men driften fortsatte til september, hvor den sidste reaktor blev lukket ned.

Det historiske område ved Dnepr

På øer i Dneprfloden samledes i 1500-tallet bortløbne bønder fra såvel Polen-Litauen som Rusland og dannede de første kosaksamfund. Da Litauens russisk-ortodokse befolkning efter Lublinunionen i 1569 udsattes for et øget pres fra det katolske Polen, øgedes indvandringen af kosakker betydeligt. Skønt Zaporizjzja formelt stod under Polen, udgjorde det nu en labil zone mellem Polen, Rusland og Tyrkiet. Efter en opstand i 1654 sluttede Zaporizjzja sig til Rusland, men kunne frem til slutningen af 1700-tallet bevare en vis autonomi og stod fx på den svenske kong Karl 12.s side under dennes felttog mod Rusland i 1709 (se Poltava).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig