Kosakker, folkebevægelse med etniske træk. Den går tilbage til bortløbne trælle, som i 1400-t. levede sammen med andre folkeslag ved Moskoviens grænse i militært organiserede, frie fællesskaber under en valgt leder (ataman, hetman). Som følge af økonomisk og politisk kaos i 1500-t. blev kosakkernes livsform nærmest en massebevægelse, og frem til Den Russiske Revolution opstod 11 kosakhære, bl.a. ved Dnjepr, Don, Kuban, Terek og Amur.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kosak er vandret via russisk fra tyrkisk kazak 'fri og uafhængig person', samme ord som kasakh.
Kosakker støttede bondeoprør, ledede Ukraines løsrivelse fra Polen og kom efter 1654 til at tjene i zarens kavaleri. De blev sat ind mod oprørsbevægelser og stod for Ruslands erobringer i bl.a. Sibirien og Kaukasus. Til gengæld fik de særrettigheder, fx særstatus i hæren, ret til erobrede jorder, til selvstyre og til forvaltningsopgaver i grænseregionerne. Under borgerkrigen 1917-20 kæmpede de fleste kosakker indædt mod bolsjevikkerne. Bevægelsen blev derefter forfulgt og siden forbudt. 1989 opstod på ny kosakforbund, der ønskede at genskabe de kulturelle, historiske og militære traditioner. Siden 1992 har de krævet at få deres jorder tilbage og få genindført selvstyre og særlige kosakenheder i militæret; nogle af kravene imødekommes. De fleste kosakker er russisk-ortodokse og russisk-sprogede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.