Weimar

Weimar. Billedhuggeren Ernst Rietschels monument for Goethe og Schiller har siden afsløringen i 1857 stået på pladsen foran Deutsches Nationaltheater (tv.). Goethe var i 1791-1817 direktør for byens første hertugelige hofteater; det brændte 1825 og afløstes af en klassicistisk bygning, der blev fornyet i 1907-1908. Her blev Weimarforfatningen vedtaget i 1919, og teatret fik sit nuværende navn. Fotografi fra 1980'erne.

.

Artikelstart

Weimar er en by ved floden Ilm i den tyske delstat Thüringen 20 kilometer øst for Erfurt; 65.500 indbyggere (2010). Weimar er præget af sin funktion som forvaltnings-, kunst- og skoleby. Desuden er byen kongres- og turistby med en symbolsk status af historisk, især litteraturhistorisk karakter. I byen er der fremstilling af landbrugsmaskiner, ure, elektroarmaturer, legetøj og møbler.

Arkitektur og museer

Slottet fra 1200-tallet, der var hertugelig residens, stammer i sin nuværende klassicistiske skikkelse fra 1789-1803; det rummer blandt andet et kunstmuseum med en samling værker af tysk kunst fra 1500-tallet, blandt andet Lucas Cranachs d.æ. og hans værksted. Rådhuset er opført i 1837-1841.

Deutsches Nationaltheater (1907-1908, genopført i 1947-1948) er den fjerde bygning, siden det første Komödienhaus opførtes i 1791-1817; foran teatret står et Goethe-Schiller-monument fra 1850'erne.

Stiftung Weimarer Klassik, der i 1991 afløste en ældre institution, driver byens 20 litteraturhistoriske museer, arkiver og biblioteker, herunder Goethes Wohnhaus, Johann Wolfgang Goethes bolig ved pladsen Frauenplan samt museer for Friedrich Schiller, Christoph Martin Wieland mfl., alle i bygninger fra 1700-tallet; i Ilmparken ligger Goethes Gartenhaus, opført i ca. 1700. Store parker omgiver slottene Tiefurt og Belvedere i byens omegn, begge ligeledes museer.

Friedrich Nietzsche tilbragte sine tre sidste leveår I Weimar, og hans søster indrettede et Nietzsche-Archiv, der blev genåbnet som museum i 1990, efter at have været lukket siden 1945; filosoffens manuskripter og papirer er overført til Goethe- und Schiller-Archiv andetsteds i byen.

Kunstskolen Bauhaus havde i 1919-1925 til huse i en bygning opført i 1904-1911 efter udkast af Henry van de Velde. 'Haus Hohe Pappeln' (1908) er det idylliske navn på van de Veldes egen villa i Weimar. I forbindelse med EU-kulturbyåret 1999 blev der gennemført talrige istandsættelser af bygninger og monumenter, og man åbnede blandt andet Neues Museum Weimar for moderne kunst og Kongresszentrum Weimarhalle.

Weimar er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i hele tre sammenhænge. I 1996 på grund af Bauhausbygningerne i Dessau og Weimar. I 1998 baseret på det "klassiske Weimar", og endelig i 2002 på grund af tilstedeværelsen af Johann Wolfgang Goethes skriftlige arv til menneskeheden.

Historie

Weimar opstod ved en grevelig borg i 900-tallet, og omtales som by i 1254. I 1547 blev den hovedstad for hertugerne (1815-1918 storhertugerne) af Sachsen-Weimar.

Under (stor)hertug Karl August (1775-1828) var Weimar et kulturelt centrum, blandt andre opholdt Wieland, Herder og Schiller sig her, og Goethe beklædte i 50 år et politisk embede i (stor)hertugdømmet. Senere i 1800-tallet boede Franz Liszt i byen, som H.C. Andersen aflagde flere besøg. I februar-september 1919 afholdtes den tyske nationalforsamling i byen; den 11. august 1919 vedtog den Tysklands første demokratiske rigsforfatning, Weimarforfatningen.

På Ettersberg uden for Weimar opførte nazisterne koncentrationslejren Buchenwald, i dag indrettet som mindested og museum. I DDR-tiden genopbyggedes de kulturminder, som var blevet ødelagt under 2. Verdenskrig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig