Nationalteatret i Weimar udgjorde en smuk kulisse for den forfatningsgivende nationalforsamling i 1919. Weimar havde dog kun liden politisk symbolkraft, når det gjaldt mobiliseringen af 1900-tallets moderne massesamfund bag den unge republik.

.

Weimarforfatningen var Tysklands første demokratiske rigsforfatning. Forfatningen blev vedtaget af den nyvalgte Nationalforsamling i Weimar den 11. august 1919 og trådte i kraft den 14. august.

En demokratisk forbundsstat

Eduard David i 1919

Eduard David (1863-1930) fra det socialdemokratiske SPD var indenrigsminister, da Nationalforsamlingen vedtog Weimarforfatningen. I en tale til forsamlingen den 31. juli 1919 kort før vedtagelsen erklærede han, at den tyske republik med denne nye forfatning ville blive die demokratischste Demokratie der Welt "det mest demokratiske demokrati i verden". Foto fra 1919.

Af /Allgemeiner Deutcher Nachrichtendienst - Zentralbild/Das Bundesarchiv.
Licens: CC BY-SA 3.0 DE

Med Weimarforfatningen fra 1919 blev der oprettet en demokratisk forbundsrepublik. Den bestod af 18 delstater (Länder), der også alle skulle have en demokratisk forfatning og et demokratisk styre. Tyskland blev formelt ledet af en rigspræsident valgt af hele folket for 7 år.

Landet fik et parlamentarisk regeringssystem, regeringen skulle have flertal i Rigsdagen, og som forbundsstat havde landet et tokammersystem med en Rigsdag valgt ved almindelig valgret af alle tyskere over 20 år – kvinder havde just fået valgret – og et Rigsråd, der repræsenterede de 18 delstaters regeringer. Rigsrådet var sammensat forholdsvist i forhold til delstaternes befolkningstal. Begge kamre skulle medvirke i det meste af lovgivningen.

Delstaterne havde begrænset indre suverænitet, også med hensyn til lovgivning. Dog var hovedprincippet at rigslov overtrumfede delstatslov.

Et meget liberalt demokrati

Forfatningen var meget liberal, den stillede alle tyskere lige, og den gav borgerne de borgerlige frihedsrettigheder som ytrings-, forsamlings- og organisationsfrihed og sikrede den personlige frihed og boligens ukrænkelighed. Den gjorde det muligt at sende lovforslag til folkeafstemning.

Med valgloven fra 1920 fik Weimarrepublikken et meget liberalt valgsystem. Det havde ikke nogen spærregrænse, alle stemmer talte, og valgloven fastsatte principielt, at godt 60.000 stemmer udløste et rigsdagsmandat. På den ene side indebar det, at Rigsdagen ikke havde nogen fast størrelse med hensyn til antal medlemmer, men afhængigt af stemmeprocenten kunne det have en skiftende størrelse. Jo flere tyskere der afgav deres stemmer, desto større blev Rigsdagen: fra 459 medlemmer i 1920 til 647 medlemmer i 1933. På den anden side betød det, at også meget små partier blev repræsenteret med ét eller to mandater, og da Rigsdagen var størst eksempelvis i 1930, var 14 partier repræsenteret.

En følge heraf var ustabile regeringer, således at der under Weimarrepublikkens godt 14 år kom 21 forskellige regeringer. Størst politisk stabilitet fandtes under den såkaldte store koalition under ledelse af Hermann Müller fra det socialdemokratiske SPD 1928-1930.

Præsidialstyre fra 1930

Fra 1930 var det parlamentariske demokrati reelt suspenderet til fordel for et såkaldt præsidialstyre, hvor rigskansler og regering var afhængig af rigspræsidentens tillid, ikke af Rigsdagens, og kunne regere med forordninger udstedt med artikel 48 ("diktaturparagraffen") som grundlag. Det overses ofte, at forordningerne dog kunne ophæves af et flertal i Rigsdagen, hvilket eksempelvis skete i sommeren 1930.

Efter Adolf Hitlers magtovertagelse den 30. januar 1933 gennemførtes to indgreb, der reelt ophævede Weimarforfatningen. Med en forordning "mod kommunistisk statstruende virksomhed" den 28. februar 1933 blev de borgerlige frihedsrettigheder suspenderet, og med en af Rigsdagen vedtaget fuldmagtslov ("Ermächtigungsgesetz") den 23. marts 1933 blev det bestemt, at regeringen kunne gennemføre lovgivning uden Rigsdagens medvirken. Dermed var væsentlige, ja afgørende dele af Weimarforfatningen suspenderet, selv om forfatningen formelt forblev i kraft helt indtil det nazistiske regimes fald i 1945.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig