Faktaboks

Henry van de Velde

Henry Clemens Van De Velde

Født
3. april 1863, Antwerpen, Belgien
Død
25. oktober 1957, Zürich, Schweiz

Henry van de Velde var en belgisk arkitekt og formgiver; uddannet maler i Antwerpen og Paris. I 1889 blev Henry van de Velde medlem af kunstnersammenslutningen Les Vingts.

Inspireret af William Morris og Arts and Crafts-Movement begyndte han ca. 1890 at beskæftige sig med arkitektur og design. Hans værker præges af en abstrakt, dynamisk linjeføring, og han fremstod snart som en førende skikkelse inden for art nouveau.

Henry van de Velde var en alsidig kunstner og gjorde sig også bemærket med møbeldesign, tapetmønstre, plakater og inden for typografi.

Af bygninger kan nævnes hans egen villa (1895, Uccle), kunst- (1904-11) og kunsthåndværkerskolen (1905-06), begge i Weimar, Werkbundteatret (1914, Köln) samt det senere og mere modernistiske Kröller-Müller-museum (1937-38, Otterlo).

Læs mere om belgisk arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig