Vulgata

Vulgata er siden 1200-tallet navnet på den latinske bibeloversættelse, som anvendtes i vestkirken. For en stor dels vedkommende skyldes den kirkefaderen Hieronymus.

Forud herfor eksisterede nogle oversættelser af enkelte bibelbøger, under ét ofte kaldet Vetus Latina, der for Det Gamle Testamentes vedkommende byggede på den græske tekst i Septuaginta.

På foranledning af pave Damasus 1. begyndte Hieronymus på en revision af evangelierne. Siden, under arbejdet med Det Gamle Testamente 384-405, kom han gradvis frem til den overbevisning, at oversættelsen skulle ske på grundlag af den hebraiske tekst som den autentiske (Hebraica veritas). Kun oversættelsen af Salmernes Bog forblev en revision på grundlag af Vetus Latina og Septuaginta. Den hebraiske Bibel indeholdt ikke apokryferne, og Hieronymus ville ikke have dem med, men oversatte alligevel, nærmest i protest, et par af dem. I dette spørgsmål sejrede dog traditionen, således at apokryferne er med i Vulgata. Oversættelsen af resten af apokryferne og resten af Det Nye Testamente skyldes anonyme revisioner af Vetus Latina.

Vulgata er sprogligt set ujævn, bl.a. fordi Hieronymus skiftede imellem ordret oversættelse og gengivelse af, hvad han forstod som betydningen. Der blev siden foretaget flere revisioner. Vulgata var den første bog, som Johann Gutenberg trykte i ca. 1455. Tridentinerkoncilet gjorde i 1546 Vulgata til den katolske kirkes officielle Bibel.