Viby Kirke er i udgangspunktet en unggotisk landsbykirke fra slutningen af 1200-tallet, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og den oprindelige kirke blev ombygget. Kirkens tårn og sakristi ligger, noget utraditionelt, mod øst.
Kirken ligger i landsbyen Viby på Østfyn, ca. 5 km nordøst for for Kerteminde.
Kirken består af et kor og skib fra slutningen af 1200-tallet. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev koret erstattet af et større langhuskor, et sakristi blev opført ved korets østgavl, kirkeskibet blev forlænget mod vest og endelig blev et våbenhus bygget ud for den oprindelige syddør.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl – med undtagelse af gravkapellets tag i kobber.
Kirken er opført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Kirkens grundplan har fra tidlig tid været den traditionelle med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade trælofter, og bliver først senere i middelalderen overhvælvet.
Ligesom selve kirken, er også om- og tilbygningerne opført i munkesten.
I senmiddelalderen blev det oprindelige kor erstattet af et langhuskor i samme bredde og højde som skibet og med to fag samtidigt indbyggede krydshvælv. Bygningens gavl mod øst er udsmykket med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af kvadratiske små murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Sakristi-tilbygningen som er bygget til også i senmiddelalderen dækker delvist over blændingsdekorationerne på gavlen. Der har ikke været adgang til sakristiet udefra, men fra koret, hvor en døråbning brydes igennem muren. Indvendigt er dette rum udstyret med et usædvanligt hvælv udført som et halvt krydshvælv mens den anden del er rundbuet.
I 1700-tallet blev en tårnbygning bygget ovenpå sakristiet mod øst for at skulle rumme kirkens klokker, der indtil da havde været ophængt i et fritstående klokkehus på kirkegården. Klokkestokværket øverst er i bindingsværk og med gavle mod øst og vest og et lille blytækket spir.
I begyndelsen af 1800-tallet blev et gravkapel opført for slægten Juel ved korets sydøsthjørne – i hjørnet mellem koret og tårnet i øst. Kapellet er dækket af et svunget kobbertag og har kun adgang udefra via en dør i sydsiden.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter med kalkmalede dekorationer.
Kirkens større inventarstykker, såsom prædikestol og kirkebænke, præges af en istandsættelse fra 1895, hvis træinventar er udført i skønvirkestil med mørke lakeringer med enkle brogede detaljer.
I skibets vestforlængelses ses to senmiddelalderlige indvielseskors, som maledes på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn. Samme sted er udsmykninger fra senrenæssancen, ca. 1625, som viser bibelske motiver, bl.a. Evas skabelse, Jesu dåb og himmelfarten.
Ved hovedistandsættelsen i 1895 fik alle fag kalkmalede udsmykninger i nyromansk stil i grå, røde, grønne og okkergule farver.
Inventaret i Viby Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie, men særligt det historicistiske inventar fra 1800-tallet rummer kirken en del af.
Altermaleriet udført af Christian August Lorentzen, som viser motivet korsnedtagelsen, er fra 1825. Maleriet er indsat i et arkitektonisk rammeværk fra 1895.
Ved kirkens hovedistandsættelse i 1895 blev kirkens træinventar fornyet – bl.a. alterbord, prædikestol og kirkebænke. Prædikestolen er udført med seks arkadefag med høje relieffer af evangelisternes symbolvæsener – Markusløven, Mattæusenglen, Johannesørnen og Lukasoksen.
Ophængt på nordvæggen i korets vestfag ses en mindetavle sat over tre faldne i Anden Slesvigske Krig. Den er opsat i årene efter krigen af ’brødre og venner’.
Indmuret i nordvæggen i korets østfag ses en figursten fra 1570 af sortgrå kalksten, som viser Jacob Viffert og hustru Mette Rønnow i fuld figur. Jacob Viffert er vist som harniskklædt kriger, mens Mette Rønnow ses vist i enkedragt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.