Vennebjerg Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vennebjerg Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Disse er begge tilmurede, og mens syddøren er tydeligt synlig som en indvendig niche, kan norddøren kun lige anes i murværket. Andre oprindelige detaljer tæller to romanske vinduer i korets øst- og nordvæg.

Sakristiet og tårnet er som nævnt fra gotisk tid, hvilket også ses i murene, som er af munkesten. Selvom munkesten ikke var ukendt i romansk tid, var det først i gotikken, at byggematerialet blev alment anvendt.

I Vennebjerg Kirke er det store tårn dog for en stor del skalmuret i århundrederne siden opførelsen, dvs. at et ydre murlag flere steder er sat på som forstærkning af det oprindelige. Dette ses særligt på vestsiden af tårnet, hvor et brat stop i skalmuringen har givet tårnet en karakteristisk, ujævn linje op langs sydvesthjørnet. Også de gamle lydhuller til klokkerne er tilmurede.

Tårnrummet nederst i tårnet er i dag indrettet som våbenhus, mens det ældre våbenhus på skibets sydside er adskilt fra kirkerummet og fungerer som materielhus. Også sakristiet nord for koret er adskilt fra kirkerummet og fungerer i dag som ligkapel.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de røde, flade bræddelofter. Mod øst falder blikket naturligt på det rige inventar, som spænder over mange århundreder.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med udhuggede arkadefelter på kummen.

Nord for korbuen hænger et stort, sengotisk korbuekrucifiks. På korsarmene ses de fire evangelisters symboler, en løve for Markus, et bevinget menneske for Matthæus, en okse for Lukas og en ørn for Johannes.

Kirkens prædikestol er en egnstypisk renæssanceprædikestol fra 1623. Den er opbygget af seks fag, hvoraf de tre springer frem som en karnap. Mellem fagene er der dobbelte, udskårne søjler.

Kirkens alterdekoration er et maleri fra 1984 af kunstneren Svend Engelund, som forestiller Jesus, der vandrer på Genesaret Sø.

I kirken findes et enkelt gravminde, et ligtræ af eg fra 1662, som er opstillet i tårnrummet. Et ligtræ kan være en træstamme eller en træplade med indskrift.