Vamdrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet flere gange mod syd, alle i 1900-tallet. Rundt om kirkegårdens ældre del er der græsbegroede stendiger, mens der om de nyere dele er mure af kløvede kampesten. Der er indgang til kirkegården gennem porte mod nord, øst og vest. På kirkegården findes der mod vest en gravhøj fra oldtiden, og ca. 50 meter syd for skibets sydøsthjørne findes der også en oldtidshøj, som dog i dag er næsten helt jævnet.

Kirken er i sin kerne en stor kvaderstensbygning, som engang har været Danmarks vistnok største romanske landsbykirke. Af denne romanske bygning står i dag kun det velbevarede skib tilbage, som er bygget af kvadre yderst og marksten inderst. Våbenhuset er fra senmiddelalderen, mens koret og tårnet stammer fra en storstilet ombygning i 1919-1920.

Da kirken blev opført omkring år 1200, bestod den foruden skibet også af et kor med en apsis. Apsissen blev nedrevet allerede i middelalderen, hvilket ses ved at de krumme kvadre fra den halvrunde bygning blev genbrugt i våbenhuset. Det romanske kor blev revet ned i 1797 og erstattet af et lille sakristi, som stod på korets plads indtil det nuværende kors opførelse i 1919-1920.

I det romanske skib er der bevaret en del oprindelige detaljer. Vinduerne afspejler fx oprindelige forhold, idet nogle af dem dog er genåbnede og rekonstruerede i 1919-1920. Også kirkens to oprindelige døre er bevaret, om end den nordre i tilmuret tilstand. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er udsmykket med en prægtig firesøjleportal med udsmykkede søjlekapitæler, mens den enklere norddør er udsmykket med et tympanon – en dekorativ billedsten, hvor Kristus står mellem apostlene Peter og Paulus. Nærmest identiske dørarrangementer ses i bl.a. Andst Kirke og Skanderup Kirke.

Kirkens ældste tilbygning er våbenhuset, som indvendigt er bygget af munkesten og udvendigt er beklædt med kvadre fra den i middelalderen nedrevne apsis. I 1919 indsatte man ved døren to udhuggede ”dørvogtere”: To små udhuggede mænd, som oprindeligt havde siddet på det romanske kors yderhjørner. I våbenhusets sydmur ses indvendigt en række nicher, mens ydersidens gavl er udsmykket med en række blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Efter nedrivningen af koret i 1797, som blev gennemført, fordi kirken på det tidspunkt var for stor til menigheden, fremstod kirken noget afstumpet, og den blev i 1800-tallet endda beskrevet som noget, der lignede et pakhus. Fordi grænsen til Tyskland dengang gik lige syd for Vamdrup Sogn, var det endda dette mærkelige syn som mødte tilrejsende fra udlandet, som eksemplet på en dansk landsbykirke. I starten af 1900-tallet voksede sognets befolkning kraftigt, og med udsigt til genforeningen med Sønderjylland begyndte man derfor at tænke i at udvide kirken. Arbejdet blev udført i 1919-1920, hvor den stående bygning blev renoveret, ligesom koret og tårnet blev bygget på.

Det store tårn er bygget af genbrugte granitkvadre fra skibets nedrevne vestgavl nederst, og mursten ellers. I vest indsatte man ved opførelsen en stor portal, der ligesom sydportalen er udsmykket med et tympanon, her med et udhugget kors. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor, rund bue. Via to trappetårne på nord- og sydsiden er der adgang til tårnets øvre etager, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i syd og nord, som er udsmykket med blændinger.

Koret er højt, men noget smallere end det romanske kor. Det er ligesom tårnet bygget af mursten og er indrettet med en kælder, som oprindeligt blev brugt som fyrrum.

Tagværkerne er samtidige med de respektive bygningsafsnit, bortset fra skibets egetagværk, som er fra midten af 1400-tallet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de meget høje, hvidkalkede vægge med de karakteristisk højtsiddende vinduer, og de flade trælofter, som er malet i grågrønne nuancer i tæt samspil med kirkens bænke.

Inventaret i Vamdrup Kirke er fra flere forskellige perioder, med indslag fra både middelalderen, 1600-tallet, 1700-tallet og nyindretningen i starten af 1900-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den usædvanligt billedrige døbefont indeholder adskillige relieffer af figurer i arkaden på kummen, øverst med en tovsnoning, mens der på foden er forskellige dyremotiver.

I kirken findes der også et korbuekrucifiks fra ca. 1350-1375. Korset er fra en restaurering i 1967.

Prædikestolen er fra 1797 og er i enkel klassicistisk stil, noget moderniseret i 1919-1920. Den runde prædikestolskurv er udsmykket med Jesusmonogram, og den var oprindeligt opsat i korbuen, som en del af et såkaldt prædikestolsalter.

Alteropbygningen fra 1919-1920 er udformet som et monumentalt stykke tempelarkitektur, med et stort krucifiks på sort baggrund, som flankeres af søjler der bærer en klassicistisk, trekantet gavl, hvorpå ses et Jesusmonogram. Til siderne er der mindre paneler, også med trekantede gavle, hvor der er gennemgang til henholdsvis et præsteværelse og kælderen.

Af historiske gravminder ved kirken kan nævnes en række mindesten på kirkegården fra perioden 1874-1913.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vamdrup Kirke på sogn.dk