VM-pokalen i fodbold

Der har siden 1930 været spillet om verdensmesterskabet i fodbold hvert fjerde år – undtagen i 1942 og 1946 som følge af 2. Verdenskrig.

Drømmen om at løfte VM-pokalen efter en finale har foreløbig 22 anførere oplevet i årrækken 1930-2022. I perioden er den blevet tildelt otte nationer: Brasilien (5), Italien (4), Tyskland (4), Argentina (3), Uruguay (2), Frankrig (2), England og Spanien.

• Læs mere: VM i fodbold – vindere

Det oprindelige trofæ blev officielt omtalt som Coupe Jules Rimet og var opkaldt efter franskmanden, som tog initiativet til turneringen.

Jules Rimet (1873-1956) var med til at stifte Fédération Internationale de Football (FIFA) den 21. maj 1904 i Paris. Syv nationer deltog: Frankrig, Belgien, Danmark, Holland, Schweiz, Spanien og Sverige.

FIFA’s målsætning var primært at styre den olympiske fodboldturnering, sekundært at organisere en turnering om verdensmesterskabet, der var åben for både amatører og professionelle. Jules Rimet, som var uddannet advokat, havde visionerne, men som formand for Red Star F.C. i Paris endnu ikke magten til at realisere den.

Efter at have deltaget som officer i 1. Verdenskrig og modtaget fortjenstmedaljen croix de guerre blev Jules Rimet præsident for det franske fodboldforbund i 1919 og for FIFA den 1. marts 1921.

Med disse positioner var han i langt højere grad i stand til at tage kampen op mod sin landsmand Pierre de Coubertin, der havde indstiftet de moderne olympiske lege og opfattede en VM-slutrunde for også professionelle som en trussel mod amatøridrættens idealer.

Professionel fodbold var allerede udbredt i Sydamerika, og da Uruguay ikke alene tilbød at påtage sig værtskabet, men også at betale for kost og logi for alle de deltagende hold samt endda at dække deres rejseomkostninger, kunne der for første gang spilles om verdensmesterskabet i Montevideo i 1930. I alt 13 landshold deltog, heraf otte latinamerikanske.

Jules Rimet tog sammen med landsholdene fra Belgien, Frankrig, Jugoslavien og Rumænien og fire europæiske dommere turen over Atlanten med den italienske luksusliner SS Conte Verde. Sørejsen varede knap to uger. Med i sin bagage havde Rimet det nye trofæ.

Den franske skulptør Abel Lafleur (1875-1953) havde designet den 35 cm høje gyldne statuette, der vejede 3,8 kilo og viste den græske sejrsgudinde Nike, som med en krans om halsen holdt et ottekantet skib over sit hoved. Pokalen blev døbt Victory (for sejr) og kaldt for Coupe de Monde. I 1946 blev den officielt navngivet Jules Rimet Trophy.

Uruguay vandt 4-2 over Argentina i finalen på Estadio Centenario i Montevideo og fik lov til at opbevare trofæet indtil 1934, da Italien som værtsland vandt 2-1 over Tjekkoslovakiet efter forlænget spilletid i finalen.

• Læs mere: VM i fodbold

Coupe Jules Rimet blev i Italien til efter Anden Verdenskrig – bortset fra de uger i 1938, da Frankrig arrangerede den tredje slutrunde. Med en sejr på 4-2 over Ungarn i finalen i Paris genvandt italienerne titlen og kunne tage trofæet med hjem.

Det blev først opbevaret i en boks i en kælder under en bank i Rom, men da krigen brød ud, blev den hentet af Ottorino Barassi (1898-1971), den daværende italienske vicepræsident i FIFA. Han tog trofæet med hjem til sit hus, hvor han gemte det i en skotøjsæske under sin seng, indtil der igen var fred i Europa.

For at få trofæet til ejendom skulle et land vinde tre finaler. Italien havde som det første land vundet to gange. Uruguay blev det andet.

Den fjerde slutrunde blev holdt i 1950 i Brasilien, hvor værtsnationen i den afgørende kamp tabte 2-1 til Uruguay på det gamle ikoniske Estádio do Maracanã; angiveligt i overværelse af 205.000 tilskuere, hvoraf flere end 30.000 ikke havde billetter.

Næste land til at vinde pokalen to gange blev Brasilien med triumfer i Sverige i 1958 og Chile i 1962.

Indimellem havde Vesttyskland sensationelt vundet i Schweiz i 1954 i den finale, der i Tyskland kendes som ‘das Wunder von Bern’. Det skete i en 3-2-sejr over det ungarske landshold, der var kendt som verdens i særklasse bedste på det tidspunkt.

Historien om VM-pokalerne indeholder talrige dramaer. Et af de største fandt dog sted uden for banen – i England, der var værtsland i 1966. Det engelske fodboldforbund havde modtaget trofæet allerede i januar og opbevaret det i sit hovedkvarter i Lancaster Gate.

En måned senere fik en berømt frimærkesamler tilladelse til at låne det til en udstilling i Central Hall i Westminster, under forudsætning af at det var under observation døgnet rundt.

Udstillingen åbnede lørdag den 19. marts 1966, og trofæet blev prompte et tilløbsstykke. Næste formiddag – inden udstillingen blev åbnet igen – var der gudstjeneste i den kirke, der lå i komplekset. Da vagterne mødte, var trofæet væk. Ifølge politiet fjernede tyvene ingen af frimærkerne, der var vurderet til 60 millioner danske kroner. Kun Jules Rimet-trofæet manglede. Det havde kostet 60.000 kroner at fremstille og var forsikret for det tidobbelte. Scotland Yard blev sat på sagen, men var på bar bund.

I 1970 vandt Brasilien verdensmesterskabet for tredje gang med en sejr på 4-1 over Italien i Mexico og fik dermed Jules Rimet-trofæet til ejendom.

Det havde en prominent placering i det brasilianske fodboldforbunds hovedkvarter i Rio de Janeiro indtil 1983, da det blev stjålet for anden gang. Politiet arresterede fem personer. De nægtede sig skyldige, men blev alle idømt fængselsstraffe.

Trofæet er aldrig blevet fundet, men Confederação Brasileira de Futebol (CBF) fik lavet en kopi af det i 1984.

FIFA havde med henblik på slutrunden i Vesttyskland i 1974 brug for en ny pokal og udskrev i 1971 en konkurrence. Skulptører i 25 lande reagerede med sammenlagt 53 forslag til, hvordan den burde se ud.

FIFA betroede opgaven til den italienske kunstner Silvio Gazzaniga (1921-2016) og godkendte med englænderen Sir Stanley Rous (1895-1986) som præsident pokalen i januar 1972.

Silvio Gazzaniga, som arbejdede for Milano-firmaet Bertoni, der havde specialiseret sig i at kreere sportstrofæer og medaljer, lagde aldrig skjul på sin glæde og stolthed. Lige til sin død som 95-årig sagde Silvio Gazzzaniga om sit kunstværk: “Jeg har på intet tidspunkt følt anledning til at ændre en eneste detalje.”

Pokalen – officielt navngivet FIFA World Cup Trophy – forestiller to personer, der holder jordkuglen over deres hoveder. Den er fremstillet i 18 karat guld, er 36 ½ cm høj og vejer 6,175 kilo.

Den brasilianske advokat og forretningsmand, João Havelange, olympisk deltager i svømning i 1936 og i vandpolo i 1952, skulle som den første overrække den nye pokal. Han var den 12. juni 1974 – dagen før åbningskampen i VM-slutrunden – blevet valgt til FIFA’s præsident som afløser for Sir Stanley Rous.

Franz Beckenbauer var den første anfører, som modtog pokalen, da Vesttyskland havde besejret Holland 2-1 i finalen 7. juli 1974 i München. I 1990 blev han som den anden VM-fodboldspiller vidne til, at det landshold han trænede, fik overrakt VM-trofæet. Den første var brasilianeren Mario Zagallo (f. 1931) i 1970. Zagallo havde spillet på det vindende hold to gange, i 1958 og 1962. Derudover var han assistenttræner for Brasiliens verdensmesterhold i 1994.

João Havelange var præsident for FIFA i 24 år, indtil han han trak sig tilbage i 1998. Kun Jules Rimet havde haft hvervet længere – i alt 33 år. Rimet nåede at overrække trofæet opkaldt efter sig selv fem gange, sidste gang i 1954.

• FIFA
• VM i fodbold for mænd
• finaler ved VM i fodbold for mænd
• topscorere ved VM i fodbold for mænd
• vindere af VM i fodbold for mænd
• VM i fodbold for mænd 2022