Umbrien

Umbrien, italiensk Umbria, region i Appenninerne i Mellemitalien; 8456 km², 0,9 mio. indb. (2014). Regionen grænser op til Toscana, Marche og Lazio. De største byer er regionshovedstaden Perugia og Terni; disse er desuden hovedstæder for regionens provinser af samme navn. Mange velbevarede middelalderbyer ligger i regionen, fx Gubbio, Todi og Orvieto.

Landskabet udgøres overvejende af et lavereliggende, kuperet område i 400-800 m højde og to bjergrygge. Generelt er bjergene højere i den sydlige del af regionen og når i Monte Vettore på grænsen til Marche op i 2478 m. Ved Orvieto findes vulkansk aktivitet, og byen er bygget på en bakke af tuf, hvori der er gravet et gangsystem. Jordskælv i 1997 forårsagede store ødelæggelser i valfartsbyen Assisi, en af regionens flittigst besøgte byer. Umbrien gennemstrømmes fra nord til syd af Tiberen. Øst for Terni ligger Italiens højeste vandfald, Cascata delle Marmore, udgravet omkring 200 f.Kr. mellem floderne Velino og Nera. Klimaet er gunstigt til landbrug med sommertemperaturer på 20-24 °C og en årsnedbør på 700-900 mm, der er nogenlunde jævnt fordelt.

Der dyrkes bl.a. tobak, vin, hvede, majs, lidt oliven og solsikke. Fødevareindustrien er en af de væsentligste brancher og omfatter bl.a. en veludviklet pastaindustri. Derudover produceres tøj, keramik, møbler og trævarer samt mindre, mekaniske artikler. Industrien er præget af små og mellemstore virksomheder; kun omkring Terni findes nogen sværindustri (stålværk og kemisk industri). Indtægtsniveauet ligger lidt under det italienske gennemsnit, men det stabile industrielle klima medfører en vis tilvandring.