Artikelstart
Orvieto, italiensk by på en 300 m høj klippe i et gammelt vulkansk område nordøst for Bolsenasøen; 21.100 indb. (2011). Den er kendt for sin hvidvin (af samme navn) og for domkirken, et hovedværk i italiensk gotik, påbegyndt ca. 1290 og afsluttet i 1500-t. Den mosaik- og skulptursmykkede facade skyldes især Lorenzo Maitani (d. 1330), Cappella Nuova har en berømt freskoudsmykning fra ca. 1500 af Luca Signorelli. Af andre middelalderbygninger kan nævnes Palazzo del Popolo og Palazzo dei Papi.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.