Orvieto, italiensk by på en 300 m høj klippe i et gammelt vulkansk område nordøst for Bolsenasøen; 21.100 indb. (2011). Den er kendt for sin hvidvin (af samme navn) og for domkirken, et hovedværk i italiensk gotik, påbegyndt ca. 1290 og afsluttet i 1500-t. Den mosaik- og skulptursmykkede facade skyldes især Lorenzo Maitani (d. 1330), Cappella Nuova har en berømt freskoudsmykning fra ca. 1500 af Luca Signorelli. Af andre middelalderbygninger kan nævnes Palazzo del Popolo og Palazzo dei Papi.
Orvieto
Domkirken i Orvieto.
Historie
Orvieto, antikkens Volsinii Veteres, var oprindelig en vigtig etruskisk by. Efter interne stridigheder overflyttede romerne i 264 f.Kr. befolkningen til Volsinii Novi, det nuværende Bolsena. Der er bevaret rester af flere templer fra arkaisk til hellenistisk tid. I Crocefisso del Tufo og Cannicella uden for byen er der fundet gravpladser med kammergrave fra 500-t. f.Kr.
I 400-t. blev byen erobret af byzantinerne; den fik nu navnet Orvieto (Urbs Vetus). Ca. 600 erobredes den af longobarderne, og fra 1100-t. var Orvieto selvstændig bykommune. I striden mellem kejser og pave blev byen et paveligt støttepunkt, og 1448 blev den en del af Kirkestaten. Ved flere lejligheder var byen fristed for landflygtige paver, fx Alexander 6. og Clemens 7.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.