Perugia, by i Italiens bjergrige region Umbrien 140 km nord for Rom; 169.900 indb. (2011). Øverst på en klippe ligger byens velbevarede middelalderkerne, der er omgivet af en oprindelig etruskisk mur. Nedenfor breder nye beboelseskvarterer og udstrakte industriområder sig op ad bjergenes udløbere og i dalen langs Tiberen. Industrien domineres af fødevarer (slik), tekstil og beklædning. Turisme er ligeledes et vigtigt erhverv. Universitetet fra 1307 har siden 1926 haft et institut, der kun søges af italienskstuderende fra udlandet. Bymidten, "den høje by", og den nyere "lavere by" med parkeringspladser og busterminal er forbundet med et system af underjordiske rullende trapper inde i klippen, så biltrafik undgås i bykernens snævre smøger.
Perugia
Historie
Perugia var oprindelig en etruskisk by, der især var kendt for sin bronzeproduktion. Byen blev under etruskerne omgivet af en bymur med tårne fra 300-t. f.Kr., som blev ombygget både i romersk tid og senere. Fra 300-t. f.Kr. blev byen, antikkens Perusia, en del af Romerriget. Der er gjort mange gravfund i omegnen, heriblandt Volumniernes Grav fra hellenistisk tid.
Efter Romerrigets opløsning kom Perugia snart under Ravennas eksarkat, men blev som led i frankernes indblanding på Den Italiske Halvø i 756 tillagt Kirkestaten. Byen havde dog et betydeligt selvstyre i middelalderen og var ofte kejservenligt orienteret. I 1400-t. kom Perugia under Baglionefamilien, men blev efter oprør, krig og belejring effektivt underlagt Kirkestaten i 1540. I 1860 tilsluttede Perugia sig det nye italienske kongerige.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.