Toscana

Toscana, mellemitaliensk region; 22.992 km², 3,75 mio indb. (2014). Det Toscanske Øhav med bl.a. Elba hører til regionen; Firenze er hovedstad.

Fra kystsletterne mod Det Liguriske Hav og dalstrøgene omkring Arnofloden går terrænet over i bakkelandskaberne Chianti og de opdelte Antiappenniner, der udgør ²/₃ af området, for længst mod nordøst at strække sig op i De Toscansk-emilianske Appenniner. Landskabet kulminerer i Monte Pisanino (1945 m) i De Apuanske Alper nord for Pisa. De toscanske bjerge har flere af de få udnyttelige italienske geologiske forekomster, bl.a. det hvide marmor ved Carrara i De Apuanske Alper, bly i Monte Amiata (1738 m) mod syd og geotermisk energi i Larderello i Colline Metallifere, hvor der også brydes jern. Ca. 4% er beskæftiget i landbruget, og der produceres bl.a. vin, oliven, tobak og korn. Regionen havde i perioder i 1990'erne Italiens stærkeste vækst inden for industri- og serviceerhverv, og et langstrakt industridistrikt er opstået langs motorvejene i Arnodalen fra Arezzo til Firenze og videre over Pistoia og Pisa til Livorno. Regionens sydlige tredjedel er stadig præget af landbrug, og industrivirksomhederne her er få.

På baggrund af en tidlig udvikling af byer har området gennem tiderne indtaget en central placering såvel kulturelt som politisk. De gamle byer, fra etruskisk tid bl.a. Volterra, Arezzo, Pisa og Cortona og fra romersk tid bl.a. Lucca og Firenze, er i dag fortsat blandt Italiens vigtigste kulturbyer. Toscana repræsenterer også indbegrebet af det italienske kulturlandskab som en iscenesat natur, indrammet af cypres- og pinjealléer, der fører op til de talrige renæssance- og barokpalæer. Regionen præges tillige af det stejle terræn med skovklædte bjerge og slugter vekslende med vin- og olivengårde på bakkeryggene og befæstede byer på toppene eller ude på flodsletterne. Kulturlandskabet og de byer, der blev den italienske renæssances arnesteder, udgør sammen med en berømmet mad- og vintradition et attraktivt tilbud til den købekraftige vestlige turist.