Marche

Marche, region i Mellemitalien, der strækker sig fra Adriaterhavet til op i Appenninerne; 9694 km², 1,5 mio. indb. (2014). De største byer, Pesaro, Macerata, Ascoli Piceno samt regionshovedstaden Ancona, er også hovedstæder for provinserne af samme navne. ¹/₃ af regionen består af bjerge, der i den sydlige del når op i 2478 m højde (Monte Vettore). Den øvrige del er bakkelandskab. Kysten er retlinjet med sandstrande, kun afbrudt af forbjerget Monte Conero.

Erhvervslivet var indtil 1960'erne domineret af landbrug og fiskeri, papirindustri og kemisk industri samt af skibsværfter ved Adriaterhavskysten. I løbet af 1990'erne er der sket så stor vækst for de små og mellemstore virksomheder (sko, møbler, metalvarer), at beskæftigelsen her er højere end landsgennemsnittet. Desuden har hjemmeindustrien fået fornyet fremgang, især inden for tekstil- og beklædningsbranchen. Flere byer i Marche har en gammel håndværkstradition, fx fremstilling af musikinstrumenter i Castelfidardo og Macerata, silke i Jesi og papir i Fabriano.

Regionen blev fra 200-t. f.Kr. erobret af Rom. I 500-t. erobrede longobarderne området, og i 700-t. skænkede frankerkongerne flere kystbyer i Marche til paverne i Rom. Skønt lokale signori (eneherskere), fx Montefeltro og Malatesta, i senmiddelalderen dominerede lokalt, fik pavestaten i 1300- og 1400-t. stadig mere magt over Marche, hvilket kulminerede med, at Cesare Borgia omkring 1500 underlagde sig hele området. Derefter forblev det, bortset fra i Napoleonskrigenes tid, under Kirkestaten, indtil området besattes af og siden tilsluttede sig det nye italienske kongerige i 1860.