Macerata, by i Mellemitalien 40 km syd for Ancona; 41.800 indb. (2004). Macerata blev grundlagt i kejsertiden og ødelagt i folkevandringstiden. Fra 1200-t. kom byen i kraftig vækst og var fra ca. 1300 vigtig for paverne, der gjorde den til bispesæde og universitetsby. Efter en urolig periode hørte byen, der fra 1440'erne tillige var sæde for den pavelige legation, fast til Kirkestaten — bortset fra det napoleonske mellemspil ca. 1800 — indtil Italiens samling omkring 1860. Bymurene fra ca. 1350 er bemærkelsesværdige.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.