Loreto - italiensk by

Loreto, italiensk by og ærkebispesæde syd for Ancona i regionen Marche; 12.500 indb. (2011).

Byen er kendt for Casa Santa della Madonna; ifølge traditionen blev Jomfru Marias hus i Nazaret i 1291 pga. faren fra tyrkerne fløjet på englevinger til Dalmatien og i 1295 videre til den nuværende placering. Helligdommen, der er et yndet pilgrimsmål, blev i 1400- og 1500-t. udbygget og udsmykket af tidens store arkitekter og malere, bl.a. Giuliano da Sangallo og Donato Bramante.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig