Uggerby Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Uggerby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer, til trods for den store ombygning i 1920’erne. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens syddøren forsvandt ved ombygningen, findes norddøren stadig i tilmuret tilstand.

I koret er også det lille vindue i sydmuren oprindeligt, og det giver indtryk af, hvor mørk kirken har været i middelalderen, hvor alle vinduer var i den størrelse. Også korbuen mellem koret og skibet står som ved opførelsen.

Det nuværende tårn er som nævnt opført i 1920’erne. Indtil 1820’erne lå der dog samme sted et tårn, som var opført i sengotisk tid (ca. 1400-1550). Det nye tårn blev opført med to lydhuller til klokkerne i hvert verdenshjørne, og øverst har det et saddeltag med gavle i øst og vest.

Ved ombygningen blev hele skibets sydmur og et ældre våbenhus revet ned for at lave plads til det store sideskib, som udvendigt fremstår som tre sammenbyggede kapeller. Gavlen på den vestligste af disse er udsmykket med tre spidse blændinger, dvs. dekorative murnicher. Granitkvadrene fra den gamle sydmur blev genbrugt til det nederste af sideskibets vægge.

I ombygningsprocessen ændrede kirkens indvendige karakter sig også drastisk, idet der blev indsat hvælvede lofter overalt i kirken. Koret blev også ombygget til at ligne en apsis indvendigt, men denne ændring er siden fjernet, og koret fremstår derfor i dag med fladt bjælkeloft, der giver rummet en anderledes ydmyg karakter end resten af kirken.

Kirkens ældste inventarstykker er alterbordet og døbefonten, som begge er af granit og stammer fra romansk tid.

Den meget enkle døbefont med en rund kumme på en terningformet fod er helt uden dekoration. Alterbordet er muret af samme granitkvadre som det romanske murværk, og i bordpladen findes en fordybning, som man i middelalderen brugte til opbevaring af nu for længst forsvundne relikvier.

Den forholdsvis enkle renæssancealtertavle er fra omkring 1625, mens det store maleri af Jesus, der velsigner et barn, er fra 1885.

Ved kirkens ombygning blev en stor del af inventaret også fornyet, herunder bænkene og prædikestolen, som er fra 1925. Prædikestolen er udsmykket med en række udskårne medaljoner, hvori de fire evangelisters symboler ses: Markusløven, Lukasoksen, Johannesørnen, og Matthæus’ engel.

Syd for tårnet ligger en helt udslidt gravsten fra omkring 1770.