kokospalme

Kokosfedt fremstilles ved presning eller ekstraktion af kopra og smelter ved 20-28 °C. Efter raffinering, især desodorisering, er kokosfedt velegnet som spisefedt (palmin) og til fremstilling af margarine. Kokosfedt har et ret stort indhold af glycerider med kortkædede fede syrer og kan derfor koldforsæbes. Se også forsæbning.

Kokoskager, der er et restprodukt efter presning af kopra, anvendes til kvægfoder.

Gastronomisk har kokosnødden mange anvendelser: Saften drikkes, frisk frugtkød spises, ligesom det kan presses til en tyktflydende, mælkeagtig væske med sødlig smag og højt fedtindhold, der bruges som et jævnende og mildnende element i kraftigt krydrede saucer, stuvninger og supper i mange tropiske lande.

I Vesten anvendes det revne frugtkød, som handles både frisk og tørret (kokosmel), i desserter, kager og konfekt. Fra de uåbnede blomsterstande tappes en saft, der anvendes som gæret eller ugæret palmevin.

Fibre fås fra fiberlaget uden på nødden. Det udvindes ved rødning og hegling til spinding. Kokosfibrene er grove, lette og stærke; de tåler vand, er ret smudsafvisende, modstandsdygtige mod råd samt varme- og lydisolerende. De anvendes til tæpper, måtter og tovværk. Kokosfibre fremstilles især i Indien, Sri Lanka og Indonesien.