Tvis Kirke

Den store kirkegård ligger i den østlige del af stationsbyen, hvor den omgives af hække og levende hegn. Syd for kirkegården er der sogne- og materialebygninger i tilknytning til en større parkeringsplads.

Kirken er en historiserende, nyromansk bygning fra 1887 i røde mursten med skifertag. Den består af et kor og et skib med et lavt tårn i vest, der dækkes af et pyramidetag. Murene hviler på en granitsokkel og er inddelt i rektangulære blændingsfelter, som er dekorative murnicher, adskilt af lisener (dvs. svagt fremspringende murpiller), mens korets østgavl smykkes af tre høje, rundbuede blændinger.

Kirkebygningens indre dækkes af flade kassettelofter og er kun belyst gennem sydsidens rundbuede vinduer, mens de blændede nordvinduer fremstår som udvendige nicher.

Ældst af inventargenstandene er en enkel, romansk døbefont af granit på ny fod. Derudover er dele af kirkens inventar overført fra den nedrevne klosterkirke, herunder den interessante altertavle, som er sammensat af flere dele, og hvis rokokoopbygning er fra 1767.

Ældst i altertavlen er storfeltets alabastrelief med en fremstilling af kongernes tilbedelse, der er et nederlandsk arbejde fra omkring 1575, mens søjlerne er fra en renæssancetavle fra omkring 1625. Prædikestolen er ligeledes fra renæssancen, men har malerier fra 1767 – samme år, som præstestolen formentlig også er fremstillet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Tvis Kloster

• Kirkens hjemmeside
• Tvis Kirke på sogn.dk