Tunesiens vin

Vinstokke og vindyrkning blev bragt til Tunesien af fønikerne, der kom til Tunesien i 1000-tallet f.v.t. Den fønikiske agronom Magon, som levede i Tunesien i det 3. og 2. århundrede f.v.t., skrev en landbrugs-encyklopædi i 28 bind, som senere blev oversat til græsk og latin og derfor kendes i dag. Hans beskrivelse af, hvordan man dyrker vin, svarer til de metoder, der fortsat er i anvendelse i dag.

I den periode, hvor Tunesien hørte under Romerriget, fra 146 f.v.t. til 670, udviklede vindyrkning sig meget i Tunesien. Der er bevaret mange romerske mosaikker, der viser billeder af både vinplanter, vinpresning, vinguden Bacchus og af bægre med vin til overdådige måltider.

Med den arabiske erobring af Tunesien svandt vinproduktionen, idet der er forbud mod alkohol i islam.

Fra midten af 1800-tallet skete der en betydelig italiensk indvandring i Tunesien og med denne blomstrede vinproduktionen igen. Med det franske protektorat fra 1881 oplevede vinproduktionen i Tunesien et stort opsving.

Efter selvstændigheden forlod mange af de italienere og franskmænd, der havde dyrket vin, Tunesien, og vindyrkningen og -produktionen blev overtaget af staten i den omfattende nationalisering. Det betød, at produktionen faldt drastisk, og at mange vingårde lå øde hen og forfaldt.

I 2002 skete der en betragtelig investering i den tunesiske vinproduktion fra primært private investorer, der skulle føre til en modernisering og genetablering af vinproduktionen i Tunesien.

De fleste druesorter i Tunesien er dem, der også kendes fra Sydfrankrig som de røde druer cabernet sauvignon, carignon, syrah og mourvèdre og chardonnay, muscat, ugni og sauvignon, der presses til hvidvin.

40 % af den tunesiske vinproduktion eksporteres, primært til Frankrig og Tyskland, og bidrager med vigtig fremmedvaluta til landet. 50 % af vinproduktionen drikkes af turister, og da vinsalg er belagt med høje skatter, bidrager dette forbrug også vigtigt til statskassen. Derudover udføres arbejdet i vinmarkerne i hånden og af ufaglært arbejdskraft, hvormed vindyrkningen giver arbejde for mange - især kvinder - i områderne ved Grombalia og Mornag.

Efter det folkelige oprør kaldet Det Arabiske Forår i Tunesien i 2010 og det drastiske fald i antallet af turister er den mængde af alkohol, der drikkes af tunesere, steget markant. Emnet er tabuiseret, men tunesiske sociologer og journalister har dækket problemet.

• Tunesiens geografi
• Tunesiens økonomi
• Tunesiens sociale forhold
• Tunesien