Tranum Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført i natursten. Dette gælder også i Tranum Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er endnu i brug og forbinder skibet med våbenhuset, mens norddøren er tilmuret, men tydeligt synlig i det udvendige murværk i form af en niche. To små romanske vinduer er bevaret i skibets nordside, mens begge korvinduerne og skibets to sydvinduer er udvidede. Fra de gamle, mindre vinduer er der bevaret to vinduesoverliggere. Den ene er indmuret i tårnets nordmur, den anden i alterbordets bagside.

I senmiddelalderen (ca. 1300-1530) gennemgik kirken store forandringer. I koret og skibet blev der opsat hvælvede lofter, hvor der formodentlig før var flade bjælkelofter, ligesom tårnet på vestenden af skibet blev opført.

Tårnet er bygget i genbrugte romanske kvadre nederst og munkesten øverst, som i løbet af middelalderen var blevet det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Det overhvælvede tårnrum har i syd et kurvehanksbuet (fladrundbuet) vindue. En rundbuet, nu delvis blændet åbning forbinder tårnrummet med skibet. På tårnets nordside fører en udvendig trappe op til en dør i den mellemste etage. På øverste etage, hvor klokkerne hænger, er der et rundbuet lydhul til hver side, undtagen til nord. Tårnets gavle er karakteristisk udsmykket med hver tre trappeformede kamtakker, som afspejles i et kapel på kirkegården fra 1918.

Våbenhuset i gule mursten er fra 1888, hvor det blev opført som led i en større reparation af skibets sydmur.

Indvendigt præges det lyse kirkerum af de brede, hvælvede lofter, der ligesom murene er hvidkalkede og sammen med det gule teglstensgulv kontrasterer fint med det overvejende mørke inventar.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i granit. Den er udsmykket med en zigzag-bort på kummen, mens foden er udsmykket med udhuggede kors.

Alterbordet kan også være romansk, men er formodentlig muret om i middelalderen eller senere, hvilket ses ved genbrugen af en gammel vinduesoverligger på bagsiden af bordet.

Prædikestolen er fra 1700-tallet og er udsmykket med udskåren planteornamentik på fagene.

Altertavlen er et maleri af den korsfæstede Kristus fra 1864. Maleriet sidder i en nygotisk ramme med to sidespir og øverst et kors.

Også kirkens bænke er formodentlig fra 1800-tallet og er nok indsat ved restaureringen i 1888. De er farvemæssigt afstemt med prædikestolen.

I våbenhusets flankemure er der indsat tre gravsten i granit, den ene med årstallet 1766. Ved det søndre kirkegårdsdige er der opstillet en række gravsten fra 1800-tallet med smuk skrift.