Faktaboks

Torslev Kirke
Sogn
Torslev Sogn
Provsti
Frederikshavn Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Frederikshavn Kommune
Torslev Kirke

På kirkens tårn kan årstallet 1852 ses. Dette vidner om tårnets ydre murlag af små mursten, som er fra dette år. Selve tårnet er fra sengotisk tid (ca. 1400-1550).

Af .
Licens: CC BY 3.0

Torslev Kirke er en sognekirke, som både i sin bygningshistorie og i sit historiske inventar vidner om skiftende tiders skiftende behov for kirkens rum, med bevarede detaljer helt fra opførelsestiden omkring år 1200, senere i middelalderen, og helt op i moderne tid.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, tilføjede man et tårn på skibets vestende, mens våbenhuset på skibets sydside er fra år 2000, hvor det erstattede et våbenhus fra 1935.

I dag er kirken delvist hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med bly.

Den romanske kirke

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Dette gælder også i Torslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. På nordsiden af koret og skibet ses to små, rundbuede vinduer, som stammer fra opførelsestiden, hvor små vinduer var mest almindelige. De større vinduer på sydsiden er derimod senere tilføjelser.

Tilbygninger

Tårnet på skibets vestende er fra sengotisk tid (ca. 1400-1550). I denne periode var mursten blevet mere almindelige, hvilket også ses i tårnet, som er bygget af en blanding af genbrugte kvadre fra den gamle gavl og munkesten. Et andet tidstypisk træk ses i overgangen mellem skibet og tårnrummet, som er forbundet med en spids bue – et arkitektonisk træk, som blandt andet blev gjort muligt ved brugen af munkesten. Det samme gør sig gældende for tårnrummets loft, som modsat skibets er et muret hvælv. På tårnets midterste etage har man nok opbevaret tiendekornet i middelalderen, dvs. korn som blev indsamlet som skat til kirken. Tårnet er i dag præget af et ydre murlag af små mursten fra 1852.

Våbenhuset syd for skibet adskiller sig fra de fleste våbenhuse ved dets unge alder, men er med sit stilrene og hvidkalkede udseende fint integreret i middelalderbygningen.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge, som står i kontrast til den ukalkede granitbue mellem koret og skibet. Det lyse træloft i skibet spejles i det lyse, gule teglstensgulv, mens loftsbjælkerne i koret kontrasterer ved at stå umalede.

Inventar og gravminder i Torslev Kirke

Inventaret i Torslev Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt altertavlen og prædikestolen er interessante, da de vidner om den store udvikling i kirkeindretningens mode i 1500-tallet, men også den ældste middelalder er repræsenteret.

Romansk tid

Torslev Kirke
Den romanske døbefont, som er kirkens ældste inventarstykke. Den består af en rund kumme med udhuggede tovsnoninger på en pyramideformet fod. Denne er udsmykket med indhuggede, krydsende linjer.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den runde kumme med udhuggede tovsnoninger står på en pyramideformet fod, som er udsmykket med indhuggede, krydsende linjer.

Inventar fra 1500-tallet

Torslev Kirke
På billedet ses altertavlen fra omkring 1525 og er opbygget som et skab med to låger. Prædikestolen er fra 1586 og adskiller sig stilistisk meget fra den blot 60 år ældre altertavle.
Af .
Licens: CC BY 3.0
Torslev Kirke
Kirkens korbuekrucifiks, som er ophængt på skibets nordvæg og stammer fra omkring år 1500. På hver korsarm ses symboler, der symboliserer de fire apostle, som øverst er Johannesørnen, til højre Lukasoksen, nederst Markusløven, og til venstre Mattæusenglen.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Kirkens korbuekrucifiks er i dag ophængt på skibets nordvæg. Det stammer fra omkring år 1500. På hver korsarm ses symboler, der symboliserer de fire apostle. Øverst Johannesørnen, til højre Lukasoksen, nederst Markusløven, og til venstre Mattæusenglen.

Altertavlen er fra omkring 1525, og er opbygget som et skab med to låger. Altertavlen er typisk for den sengotiske periode, med figurer af de tolv apostle i lågerne, mens midterskabet indeholder store figurer, der forestiller Treenigheden i midten, Sankt Catharina af Alexandria til højre, og Anna Selvtredje til venstre.

Prædikestolen fra 1586 er i renæssancestil og adskiller sig stilistisk meget fra den blot 60 år ældre altertavle. Prædikestolen er opbygget af syv fag, hvoraf de tre midterste springer frem som en karnap. På fagene er der relieffer, som forestiller scener fra Kristi liv og død.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra 1796, mens der i tårnrummet findes et par gravsten fra 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig