Tjørring Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Tjørring Kirke, hvor de ældste dele er bygget af rå og kløvede kampesten, i øvrigt et usædvanligt materiale på egnen.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. De små vinduer på korets nord- og østside samt på skibets nordside stammer f.eks. opførelsestiden, ligesom også de to oprindelige døre. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken nemlig oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på indersiden. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. Buen mellem koret og skibet er dog udvidet i senmiddelalderen.

Den eneste tilbygning fra middelalderen er tårnet. Den er bygget af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Disse sten er dog nu kun synlige på øst- og nordsiden, eftersom de andre mure sidenhen har fået påsat ydre murlag som forstærkning (skalmuring). Tårnrummet har et hvælvet loft, og er forbundet med skibet gennem en rund bue. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd, den nordre med en usædvanlig med en usædvanlig blændingsdekoration, dvs. dekorative murnicher. I hvert verdenshjørne findes et lydhul, hvor klokkernes lyd kan brede sig ud over landskabet.

Våbenhuset af røde mursten er som nævnt fra omkring år 1800, men er sandsynligvis blot det nyeste i en række af våbenhuse, da våbenhuse i bindingsværk er omtalt flere gange i ældre kilder om kirken.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de flade bjælkelofter, som er malet i røde og grå nuancer og dermed står farvemæssigt afstemt med inventaret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er uden egentlig udsmykning, men er alligevel interessant ved sin konisk formede kumme.

Omkring 1585 gennemgik kirkens inventar tilsyneladende en større udskiftning. Fra denne tid er der bevaret enkelte dele.

Det gælder blandt andet kirkens altertavle, som er lavet i en lokal ungrenæssancestil. Det store centrale maleri er fra omkring 1850 og forestiller den korsfæstede Kristus. De to usædvanligt smalle sidefelter indeholder hvide indskrifter på sort baggrund, og stammer fra omkring 1775. Oprindeligt var tavlen en såkaldt katekismustype, en type altertavle der blev populær efter Reformationen (1536), hvor hoveddekorationen bestod af Lutherske læresætninger fra den lille Katekismus.

Samtidigt med altertavlen blev der også opstillet en alterbordsforside. Den har sidenhen fået plads foran altertavlens murede fod.

Prædikestolen er fra ca. 1600-1625. Den er opbygget af fire fag, hvorpå der er rundbuede felter. Fagene opdeles af dobbelte, udskårne søjler. Den murede base som prædikestolen står på er interessant, da der sandsynligvis er tale om genbrug. I katolsk tid kan basen meget vel have været et sidealterbord, som f.eks. kan have indeholdt et alter til kirkens værnehelgen. Kun relativt få sidealterborde er bevaret.

Foruden at der flere gange er fundet begravelser under kirkens gulve er de mest nævneværdige gravminder i tilknytning til Tjørring Kirke fire støbejernskors fra slutningen af 1800-tallet.

Omkring 1901 fandtes der på kirkegårdens nordlige del et meget usselt gravminde over vejmanden Jens Nielsen. Det skævt stående, frønnede og dårligt malede bræt gav i 1905 digteren Jeppe Aakjær inspiration til sin folkekære sang om Jens Vejmand. Gravmindet er i dag forsvundet, men har siden 1993 været markeret med en mindetavle af træ.