Tjæreborg Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord i 1929 og mod syd i 1979. Rundt om kirkegårdens gamle dele er der mure af kløvede kampesten fra omkring 1929, mens det nye afsnit mod syd er omgivet af hække. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger mod syd i østdiget, mens en tilsvarende port vest for tårnet giver adgang fra plejehjemmets have. Mod nordøst findes der en mindre låge. På kirkegårdens nye afsnit mod syd ligger der et kapel og et redskabsrum, som begge blev bygget i 1983.

Kirken består af et romansk kor og skib, der primært er bygget af granitkvadre, suppleret med tufsten øverst i murværket. Skibets vestligste tredjedel er en lidt yngre forlængelse. Omkring år 1500 blev tårnet i vest bygget til. Våbenhuset ved skibets sydside, som blev ombygget i 1891, er formentlig også opført i senmiddelalderen.

Koret og skibet stod sandsynligvis færdige engang i sidste halvdel af 1200-tallet, hvilket er baseret på at skibets syddør er spidsbuet – havde den været ældre, havde døren med al sandsynlighed været rundbuet. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens syddøren altså er bevaret og forbinder våbenhuset med skibet, blev norddøren ved skibets forlængelse flyttet lidt mod vest, hvor den i dag findes skjult i murværket.

Flere andre oprindelige detaljer er også bevaret. Blandt andet kan man på skibets nordside se en egnstypisk dekoration i de dele af muren, der er lavet af tufsten, hvor der er bevaret to blændinger, dvs. dekorative murnicher, som øverst er afsluttet af rundbuefriser. Man kan også se et oprindeligt vindue som en udvendig niche på korets østmur. Det samme på skibets nordmur, hvor også det ene åbne vindue i øvrigt er oprindeligt.

Skibets ca. 6 meter lange vestforlængelse er svær at datere, men må være bygget nogen tid efter resten af kirken, baseret på at murene kun er af granitkvadre, og at kvadrene er hugget anderledes end skibets øvrige kvadre.

Tårnet ved skibets vestende er dateret til omkring år 1500, baseret på nu overhvidtede kalkmalerier. Det forholdsvis høje tårn er bygget af munkesten over et par skifter granit nederst, og har øverst et stejlt saddeltag med gavle i øst og vest, som typisk for egnen er udsmykket med flere dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Indvendigt er det hvælvede tårnrum forbundet med skibet gennem en spids bue.

Kirkens våbenhus er som nævnt nok også fra middelalderen. Det er bygget af munkesten, men bygningen er dog i dag helt igennem præget af en skalmuring fra 1891, dvs. at man har muret et ekstra lag mur uden på det oprindelige murværk.

Kirkens tagværker er af egetræ og er middelalderlige, måske helt tilbage fra opførelsestiden.

Indvendigt er kirken særligt præget af sine iøjnefaldende og karakteristiske loftsmalerier på det flade bræddeloft, der foruden malerierne ellers noget usædvanligt er ubemalede.

Skibets træloft er fra midten af 1600-tallet, og malerierne er fra 1651. Malerierne var i mange år malede over, indtil et våbenskjoldsmaleri i koret blev genopdaget i 1934 (dette maleri blev stjålet og brændt i 1938). Denne opdagelse medførte nærmere undersøgelser, som førte til, at de store apostelmalerier blev genopdaget og malet op i perioden 1936-1938. Af de oprindelige 12 apostle var kun ni bevarede, heraf to kun delvist. Disse ”halve” apostle blev derfor suppleret i 1938, mens de sidste tre apostle blev malet fra ny i 1941. Korets loftsmalerier, som forestiller de fire evangelister, blev malet på det ellers udekorerede korloft i 1955.

Tårnrummets hvælvede loft har tidligere været udsmykket med sparrer (pile) og blade i rød og sort, sandsynligvis malet af den såkaldte Liljemester i 1500-1520. Disse malerier blev undersøgt ved en reparation af hvælvet i 1969, men blev hvidtet over igen efter endt undersøgelse.

Kirken er rig på inventar med genstande fra mange forskellige århundreder.

Ældst blandt kirkens righoldige inventar er den romanske granitdøbefont. Senmiddelalderen repræsenteres af figurerne fra en senkatolsk højaltertavle og et korbuekrucifiks, som i dag begge er opsatte på skibets nordvæg.

Stolestaderne, dvs. bænkene, er skåret i egnens karakteristiske ungrenæssanceformer og kendetegnes ved deres gavle med små, dobbelte spir. De stammer fra en nyindretning i slutningen af 1500-tallet.

Det samme gælder den noget finere skårne prædikestol, der er dateret 1586 og muligvis oprindelig har været opsat som lektorieprædikestol foran korbuen. Den er opbygget af otte fag, hvoraf de fem udgør en fremspringende karnap. Sin nuværende form fik prædikestolen i 1652, hvor prædikestolen blev suppleret med en himmel, mens dekorationerne på hjørnerne mellem fagene blev tilføjet. Disse dekorationer udgøres af dydehermer, dvs. figurer som repræsenterer forskellige bibelske dyder, hvis underkrop udgøres af en søjle. På selve fagene er der udskårne blomster og englehoveder.

Indretningens dominerende barokkarakter skyldes en omfattende fornyelse i første del af 1650’rne, da rummet blev moderniseret og forskønnet for at kunne danne en værdig ramme om begravelsen for herremanden Wenzel Rothkirck til Krogsgård og hans slægt. Endnu før det prægtige epitafium blev opsat i 1652, skænkede Rothkirck og hans anden hustru, Dorthe Abildgaard, 1651 de svære alterstager, og samme år må den omfattende loftsbemaling være udført eller i det mindste påbegyndt.

Altertavlen, som er ikke dateret, er fremstillet i Odense, og er formentlig først opsat efter Rothkircks død i 1655. Den er udsmykket med Wenzel Rothkirck og hans hustruer, Kirsten Reedtz og Dorthe Abildgaards, våbenskjolde, mens tavlen centralt er udsmykket med et relief af den sidste nadver og korsfæstelsen, øverst et relief af Kristus, der bliver lagt i graven.

1700-tallet er i dag kun repræsenteret ved en salmenummertavle, vistnok fra 1793, mens 1800-tallet hovedsageligt repræsenteres ved altersølvet fra 1842.

Af historisk interessante gravminder er det mest nævneværdige det meget store epitafium, dvs. en mindetavle, som er sat over føromtalte Wenzel Rothkirck og hans to hustruer, som alle tre er afbildet på det store centrale maleri, mens epitafiet i øvrigt er rigt udsmykket med skulpturer og søjler, og er omgivet af et rigt dekoreret gitterværk. Hertil kan nævnes fire gravsten i våbenhuset fra mellem ca. 1650-1675 og 1780-1785, mens der på kirkegården findes et par stenmonumenter og jernkors fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tjæreborg Kirke på sogn.dk