Thorvald Pedersen

Thorvald Pedersen blev kendt som "Kemikeren i Køkkenet" på grund af en fast spalte i magasinet Dansk Kemi hver måned fra 1988 til 1999, hvor han meget levende beskrev kemien bag, hvad der foregår under madlavning. Disse essays blev samlet i bogform og udgivet i 1999 under samme titel. For denne indsats blev han tildelt Københavns Universitets formidlingspris, indvalgt i Gastronomisk Akademi og udnævnt til æresmedlem af Kemisk Forening. På dette tidspunkt havde kemi et generelt dårligt omdømme i offentligheden på baggrund af miljøkatastroferne efter ulykkerne i Seveso i Italien og Bhopal i Indien. Thorvald Pedersen håbede, at forståelse for kemien i en mere positiv sammenhæng som kogekunst og gastronomi ville modvirke de mere negative forestillinger om kemi i offentligheden.

Thorvald Pedersen var uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1959 og blev tildelt den tekniske licentiatgrad i 1961 ved samme læreanstalt. Thorvald Pedersen var herefter lektor på Københavns Universitet indtil 2002, først i organisk kemi, senere i spektroskopi og var under denne sidste ansættelse med til at oprette uddannelsen i miljøkemi. Efter pensionering som lektor i 2002 blev han i 2004 kaldet til et professorat i Molekylær Gastronomi ved Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, hvor han deltog i undervisning og forskning i dette nye fagområde.

Thorvald Pedersen havde mange udadvendte aktiviteter og samlede i tiden som professor fra 2004 til 2005 ved KVL og herefter som professor emeritus internationale navne til møder med danske kokke, madskribenter, fødevareforskere og studerende på fødevareuddannelserne. Han var hermed med til at udvikle fagområdet i krydsfeltet mellem kemi og fysik og gastronomi. I 2002 udgav han bogen Kemien bag Gastronomien og i 2008 bogen Molekylær Gastronomi. Thorvald Pedersen publicerede under sin ansættelse som lektor ved Københavns Universitet en lang række videnskabelige artikler om anvendelse af mikrobølgespektroskopi til strukturopklaring.