Theresa Scavenius

Theresa Scavenius kommer fra en politisk slægt, idet hun er oldebarn af Fergus Roger Scavenius (1880-1958), bror til tidligere statsminister Erik Scavenius. Deres farfar var medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling P.B. Scavenius, morbror til konseilspræsident J.B.S. Estrup.

Theresa Scavenius er uddannet i statskundskab og tysk fra Københavns Universitet, hvorfra hun i 2014 erhvervede ph.d.-graden på en afhandling om klimapolitik. Hun blev derefter postdoc og senere lektor ved Aalborg Universitet (i København), hvor hun forsker i klimapolitik og i demokrati.

Theresa Scavenius var fra 2016-2017 medlem af Radikale Venstre, hvor hun i 2017 stillede op til posten som næstformand for partiets landsforbund, men blev slået af efterskoleforstander Bitten Schjødt Kjær (f. 1968).

Herefter meldte Scavenius sig ind i Alternativet, som hun stillede op for ved folketingsvalget i 2019 uden at blive valgt ind. Efter Uffe Elbæks afgang stillede hun op som ny politisk leder på et program om en fastere klimapolitisk kurs; bl.a. udtalte hun, at partiet ikke burde have indgået forliget om klimaloven samme år. Ved formandsvalget, der fandt sted på et ekstraordinært landsmøde den 1. februar 2020, gik hun videre både i 1. og 2. runde, men tabte i den 3. og sidste runde til Josephine Fock (f. 1965) med stemmerne 668 mod Focks 936.

I marts 2021 stiftede Theresa Scavenius sit eget parti, Klimapartiet Momentum. Det lykkedes ikke partiet at indsamle tilstrækkeligt med underskrifter til at blive opstillingsberettiget til Folketinget, og i marts 2022 blev det meddelt, at partiet gik "i dvale", men at der ikke var tale om en nedlægning.

I oktober 2022 blev partiet indlemmet i Alternativet (nu ledet af Franciska Rosenkilde), en måned efter at det samme var sket med Grøn Alliance. Hermed var Scavenius tilbage i Alternativet.

Under valgkampen forud for folketingsvalget 2022 blev Theresa Scavenius kritiseret for at have været på 24 arbejdsrelaterede flyrejser siden 2017, på trods af at hun selv havde talt for rationering af flyrejser for at nedbringe forbruget af CO_². Hun afviste præmissen for kritikken med henvisning til sin egen ph.d.-afhandlings konklusion om, at ansvaret for klimaændringerne ikke påhviler det enkelte individ, men de politiske beslutningstagere.

Ved valget opnåede Alternativet seks mandater, og Scavenius blev valgt ind i Nordjyllands Storkreds med 1.081 personlige stemmer.

Theresa Scavenius er især kendt som kompromisløs fortaler for grøn omstilling i lyset af klimaændringerne. Hun har selv formuleret det sådan, at hendes politiske projekt er at omstille Danmark "fra en konkurrencestat til en klimastat, der sætter klima, natur og mennesker over kortsigtet økonomisk gevinst".

I uddannelses- og forskningspolitikken har hun bl.a. talt imod nedskæringer på uddannelsesinstitutionerne. Hun har udtalt, at politik skal være vidensbaseret, og at politikere bør begynde at "løse problemer i stedet for at opfinde dem".

Herudover har Scavenius markeret sig i debatter om demokratiske rettigheder og retsstatsprincipper, hvor hun har advaret om "global afdemokratisering", bl.a. i forbindelse med håndhævelsen af nedlukningerne efter udbruddet af COVID-19.

Hun er ofte gået imod partilinjen, både i og uden for Folketinget. I 2019 gik hun som kandidat til formandsposten offentligt imod Alternativets tilslutning til klimaloven og årets finanslov, og senere ytrede hun som folketingsmedlem i august 2023 sin principielle modstand mod partiets støtte til SVM-regeringens ønske om ved lov at forhindre koranafbrændinger. Hun kaldte i den forbindelse regeringens initiativ for en "indskrænkning af hårdt tilkæmpede rettigheder".

Theresa Scavenius har udgivet fire bøger (som ene- eller medforfatter) foruden en række forskningsartikler og bogkapitler. På dansk foreligger Klimaadfærd og klimaholdninger blandt danskerne: Resultater fra surveyundersøgelse af danskernes værdier, holdninger og handlinger på klimaområdet (sammen med Malene Rudolf Lindberg, 2016).

• Alternativet
• Scavenius (slægten)