The Wire

The Wires første sæson etablerer den såkaldte ”krig mod narko” (eng: the war on drugs) som et centralt tema. Serien følger lige så meget politiefterforskere, som den følger kriminelle, der er involveret i narkorelateret kriminalitet. Gennem dette dobbelte perspektiv understreger serien de omfattende sociale omkostninger, der kan følge med en hård politiindsats over for narkokriminalitet.

The Wires skildring af politiarbejde betoner, hvordan politiet i en vis grad ikke er i stand til at håndtere de kriminalitetsproblemer, som Baltimore står med. Serien fremstiller kriminalitet i et perspektiv, der også tager højde for fx skoler, der ikke er i stand til at fungere ordentligt i marginaliserede boligområder (et centralt tema i The Wires fjerde sæson), og at narkokriminalitet bl.a. hænger sammen med, at der for nogle borgere i Baltimore mangler stabile, velbetalte jobs i Baltimores lovlige arbejdsmarked.

Dette fokus er knyttet til et andet af The Wires temaer, nemlig den sociale forbundethed. Hvor nogle krimiserier zoomer ind på den kriminelle gerning og hvordan politiet efterforsker kriminalitet, betoner The Wire, at det er nødvendigt at forstå kriminalitet i et bredere perspektiv. Dette træk har fået nogle sociologer til at argumentere for, at serien har en slags ”sociologisk blik” på samfundsproblemer.

Denne samfundsinteresse kommer også til udtryk i The Wires skildring af udfordrede offentlige institutioner i Baltimore. Flere forskellige institutioner i serien har meget svært ved at leve op til dens grundlæggende opgave, hvilket bl.a. gælder for politiet gennem hele serien og for skolevæsenet, der skal undervise børn, der kommer fra meget svære kår.

The Wire er især kendetegnet ved at trække på både krimigenren og på realismen. Et centralt krimitræk er seriens fokus på politiarbejde og kriminelle handlinger.

The Wire lægger op til, at seeren accepterer, at den virkelighed, som serien skildrer, forstås som værende direkte forbundet til en ægte virkelighed, hvilket er klassisk for realismen i filmhistorisk perspektiv. Serien insisterer på, at den taler om og til den virkelige amerikanske storby. The Wire er socialrealistisk i kraft af, at dens centrale konflikter og temaer er centreret omkring brede samfundsspørgsmål snarere end at fokusere på fx mellemmenneskelige relationer.

Showrunneren David Simons journalistiske arbejde med at skildre både Baltimores politi og et narkopræget miljø i Baltimore i bøgerne Homicide: A Year on the Killing Streets (1991) og The Corner: A Year in the Life of an Inner-City Neighborhood (1997, researchet og skrevet sammen med den tidligere politibetjent Ed Burns) gav Simon et stort repertoire at bruge i The Wires skildring af politiet og et marginaliseret og kriminalitetspræget miljø. Alt det bidrager til The Wires realisme. Producenterne hyrede også lokale folk med personligt kendskab til det miljø, som serien skildrer, i en række mindre og større roller og som manuskriptforfattere. Seriens brug af skuespillere, der selv har levet i og er formet af det miljø, som serien skildrer, bidrager til værkets autenticitet. Simon havde gjort det samme i sin første serie The Corner (2000).

Da serien blev vist på HBO, havde den i starten ikke mange seere, men der kom flere seere til efter nogle sæsoner. The Wire fik en væsentlig større seermæssig succes, efter at serien sluttede i 2008, hvor mange seere så serien på DVD eller på streamingtjenester. The Wire modtog relativt få priser, men er siden blevet hyldet som en af de bedste amerikanske tv-serier nogensinde, og mange showrunnere har siden ladet sig inspirere af The Wire.

• David Simon