Svanninge Kirke ligger i Svanninge bakker med udsigt over øhavet. Den er mestendels fra den gotiske periode. Kirken er i dag præget af en større ombygning i 1837, hvor også store dele af inventaret blev skiftet. Af inventar skal her fremhæves et relief af Bertel Thorvaldsen og den bevarede midterste del af altertavlen, der er fra den sengotiske periode.
Kirken ligger i den nordlige del af Svanninge omtrent tre kilometer nord for Faaborg.
Kirkens kerne er angiveligt et romansk skib bevaret i murværket. I den senere middelalder er den bygget om til en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. I den sengotiske periode fik den ligeledes et kapel på nordsiden og et tårn mod vest, mens tværskibet mod syd er fra 1837.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Svanninge Kirke afviger korets orientering mod nord. I dag er kirken gulkalket, og den har tegltage.
Kirken er antageligt opført i den romanske periode, men senere bygget kraftigt om. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Svanninge er kirken opført i granit.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode rev man i Svanninge Kirke den romanske kirkes kor ned og byggede koret som en forlængelse af skibet, hvorfor den kaldes en langhuskirke.
I den sengotiske periode fik kirken et kapel på skibets nordside og et tårn mod vest.
I 1837 byggede man kirken markant om, da tårnet blev forhøjet og fik sit slanke spåntækkede spir samt de fire spidsgavle med kamtakker, indgangen blev flyttet til tårnet og der blev opført et tværskib på skibets sydside, som svarer til kapellet på nordsiden. Endelig murede man gavlene om på koret og nordkapellet, og man kalkede kirken gul.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Svanninge Kirke er inventaret næsten helt fornyet ved istandsættelsen i 1837. Det er udført i nygotisk stil med både bænke og pult til prædikenen. Enkelte ældre genstande er der dog bevaret.
I koret står den romanske døbefont af granit. Den har om kummen grove bånd, og den står på en kvadratisk fod.
Altertavlens midte er fra en sengotisk altertavle fra omkring 1475-1500. Heri er der et stort relief af korsfæstelsen. De resterende dele af altertavlen, herunder malerierne af evangelister og profeter, er fra 1837.
I tårnrummet er der et relief af bronze, som af Bertel Thorvaldsen fra 1843.
Der er i kirken en stor gravsten fra 1568 i renæssancen med helfigurer af afdøde og en gravsten fra barokken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.