Stubberup Kirke

Kirken er opført i middelalderens foretrukne byggemateriale, munkesten. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken har sandsynligvis allerede fra tidlig tid været udstyret med et kort tårn mod vest – dette nedrives dog i forbindelse med skibets forlængelse. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere indbygget hvælv.

Ligesom kirken er senmiddelalderens om- og tilbygninger alle udført i munkesten.

I senmiddelalderen blev kirkens oprindelige kor erstattet af et langhuskor i samme bredde og højde som skibet. Det opføres med krydshvælv indvendigt. Tilbygningens gavl mod øst er udsmykket med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Tårnet mod vest i tre stokværk, dvs. etager, der er lidt bredere end skibet, bygges først færdigt i løbet af 1600-tallet. Indvendigt sættes tårnrummet i forbindelse med skibet via en bred, rundbuet arkade. Øverst har tårnet to glamhuller mod hver side, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnet har, i lighed med korbygningen, kamtakkede gavle med blændinger.

Våbenhuset på kirkens sydside, bygget i slutningen af 1500-tallet, har indvendigt fladt træloft og i begge sider murede bænke. Den særlige gavltrekant med profileret etagedeling og svungne gavlkonturer kendes fra flere fynske kirker og østfynske herregårde.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som i flere af skibets fag er udformet som ottedelte hvælv med stjernelignende mønstre.

Kirkens større inventarstykker, såsom altertavle og prædikestol står i en broget bemaling med blåt som hovedfarve – kirkebænkene dog i rødt.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Selve kummen er helt glat med afrundede sider, mens foden er udført som en omvendt terningkapitæl. Døbefonten er opstillet i nordøsthjørnet af skibets østfag.

Altertavlen fra 1632 er udført i senrenæssancestil. Det rektangulære storfelt viser nadveren som motiv med Jesus og disciplene omkring bordet med nadverkalk og -brød. Tavlens farvesætning stammer fra 1916 med lyseblåt på rammeværket samt røde, brune og forgyldte detaljer.

Prædikestolen er udført af samme billedskærer som altertavlen, og er et par få år ældre. Den har seks arkadefag med relieffer med scener fra det nye testamente, bl.a. hyrdernes tilbedelse, Jesu dåb, korsfæstelsen og opstandelsen. Lydhimlen over stolen har en apostelfigur midtpå og en helligåndsdue hængende fra loftet. Prædikestolen står i samme bemaling som altertavlen.