Faktaboks

Stubberup Kirke
Sogn
Stubberup Sogn
Provsti
Kerteminde-Nyborg Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Kerteminde Kommune

Stubberup Kirke er i udgangspunktet en senromansk landsbykirke bygget i 1200-tallet, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og den oprindelige kirke blev ombygget. Kirkens hvælv er udsmykket med sengotiske kalkmalerier.

Kirken ligger i landsbyen Stubberup, ca. 9 km nord for Kerteminde på Østfyn.

Kirkebygning

Kirken består af kor og skib fra 1200-tallet. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev skibet forlænget mod vest, et overhvælvet langhuskor bygges til kirken mod øst og sidst i 1500-tallet opførtes et våbenhus på skibets sydside. Også i 1500-tallet påbegyndtes byggeriet af et tårn mod vest, som dog først stod færdigt i løbet af 1600-årene.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.

Den senromanske kirke

Kirken er opført i middelalderens foretrukne byggemateriale, munkesten. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken har sandsynligvis allerede fra tidlig tid været udstyret med et kort tårn mod vest – dette nedrives dog i forbindelse med skibets forlængelse. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere indbygget hvælv.

Gotikkens tilbygninger

Ligesom kirken er senmiddelalderens om- og tilbygninger alle udført i munkesten.

I senmiddelalderen blev kirkens oprindelige kor erstattet af et langhuskor i samme bredde og højde som skibet. Det opføres med krydshvælv indvendigt. Tilbygningens gavl mod øst er udsmykket med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Tårnet mod vest i tre stokværk, dvs. etager, der er lidt bredere end skibet, bygges først færdigt i løbet af 1600-tallet. Indvendigt sættes tårnrummet i forbindelse med skibet via en bred, rundbuet arkade. Øverst har tårnet to glamhuller mod hver side, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnet har, i lighed med korbygningen, kamtakkede gavle med blændinger.

Våbenhuset på kirkens sydside, bygget i slutningen af 1500-tallet, har indvendigt fladt træloft og i begge sider murede bænke. Den særlige gavltrekant med profileret etagedeling og svungne gavlkonturer kendes fra flere fynske kirker og østfynske herregårde.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som i flere af skibets fag er udformet som ottedelte hvælv med stjernelignende mønstre.

Kirkens større inventarstykker, såsom altertavle og prædikestol står i en broget bemaling med blåt som hovedfarve – kirkebænkene dog i rødt.

Kalkmalerier i Stubberup Kirke

Kirken har sengotiske kalkmalerier udført omkring år 1500 i skibets tre østligste fag. I faget længst mod øst prydes hvælvets toppunkt af en passertegnet, seksbladet roset med hjerteformede blade og egeløv. Mindre rosetter ses rundt om på hvælvet. De andre hvælv har lignende udsmykninger i varierende form.

På skibets nordvæg i andet fag på den gamle romanske døråbning ses et indvielseskors, som maledes på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn.

Inventar i Stubberup Kirke

Inventaret i Stubberup Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Selve kummen er helt glat med afrundede sider, mens foden er udført som en omvendt terningkapitæl. Døbefonten er opstillet i nordøsthjørnet af skibets østfag.

Inventar fra renæssancen

Altertavlen fra 1632 er udført i senrenæssancestil. Det rektangulære storfelt viser nadveren som motiv med Jesus og disciplene omkring bordet med nadverkalk og -brød. Tavlens farvesætning stammer fra 1916 med lyseblåt på rammeværket samt røde, brune og forgyldte detaljer.

Prædikestolen er udført af samme billedskærer som altertavlen, og er et par få år ældre. Den har seks arkadefag med relieffer med scener fra det nye testamente, bl.a. hyrdernes tilbedelse, Jesu dåb, korsfæstelsen og opstandelsen. Lydhimlen over stolen har en apostelfigur midtpå og en helligåndsdue hængende fra loftet. Prædikestolen står i samme bemaling som altertavlen.

Gravminder

I en træramme ophængt i våbenhuset hænger en gravsten over barnet Else Cathrine Hendrixdater fra 1682. Den er udført i grå kalksten med indhuggede bogstaver, timeglas og et kranium over korslagte knogler samt seksbladede rosetter i hjørnerne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig