Stenum Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Stenum Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens norddøren endnu er i brug og forbinder våbenhuset med skibet, ses den tilmurede syddør på skibets yderside lige ved siden af det lille, tilmurede vindue, som også er fra romansk tid. Alle større vinduer er yngre eller udvidelser af oprindelige.

I sengotisk tid (ca. 1400-1550) ændrede koret helt karakter, da det både blev forlænget og gjort bredere, så det i dag kun er en anelse smallere end skibet. Sædvanligvis er der ellers tydelig forskel i bredden på de to bygningsdele, men i Stenum Kirke er forskellen så lille, at begge bygningsdele ligefrem har kunnet lægges under samme tag.

Sikkert samtidigt med korudvidelsen var som nævnt også opførelsen af et tårn. I dag er kun tårnrummet med den tilhørende bue bevaret. Buen mellem skibet og tårnrummet blev bygget for at bære vægten af tårnet.

Det ligeledes samtidige våbenhus er udsmykket med trappeformede kamtakker på gavlen.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det blåmalede bjælkeloft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra sengotisk tid.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er helt enkel og uden egentlig udsmykning.

Den fint udførte prædikestol fra 1622 er typisk for egnen opbygget med en centralt fremspringende karnap. På fagene er der rundbuefelter med malerier af evangelisterne, mens fagene opdeles af dobbelte, træskårne søjler.

Kirkens altertavle blev i 1963 erstattet med det nuværende altermaleri af kunstneren Sven Engelund (1908-2007). Maleriet forestiller den barmhjertige samaritaner.