Stenløse Kirke (Egedal Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod nord, syd og vest, er omgivet af en mur, som består af munkesten og kampesten samt enkelte steder af nyere granit. Hovedindgangen til kirkegården med køreport og fodgængerlåger befinder sig mod vest. Der er også adgang til kirkegården via låger mod nord, nordøst og syd.

Ved kirkegårdens hovedindgang ligger et hvidkalket ligkapel fra 1916. Tidligere lå også en kirkelade.

Kirken består af et skib i rå marksten fra slutningen af 1100-tallet, et tårn fra 1200-tallet, en forlængelse mod øst, et våbenhus, et trappehus fra senmiddelalderen og en stor korsarm fra 1798-1800 mod nord.

Den oprindelige norddør i den ældste del af bygningen er velbevaret, hvorimod den oprindelige syddør er markeret af fuger i væggen. Der er svage spor efter seks oprindelige vinduer i skibets mure.

Tårnet ligger mod vest og er en veludført bygning i munkesten. I 1956 fandt man en runeindskrift i tårnets nordside, hvor en mand ved navn Bo havde ridset sit navn i den våde mørtel. Tårnet var oprindeligt bygget med en indgangsportal mod vest, men i dag står den som en niche. Tårnet er opbygget i fire stokværk (etager) med et saddeltag øverst. Der er gavle, der hver har ni trappeformede kamtakker, tre høje spidsbuede blændinger og en cirkelblænding (blændinger er en slags dekorative murnicher).

Det oprindelige romanske kor blev revet ned i middelalderen og erstattet af den nuværende forlængelse mod øst. Forlængelsen er opført i munkesten og har på sydsiden et tilløb til et rudemønster lavet med sortbrændte sten. Gavlen har 11 kamtakker, som hver er udsmykket med blændinger.

Det lave våbenhus på nordsiden af skibet er også opført i munkesten og er fint udsmykket med murede friser og trappeblændinger. Som med de øvrige bygningsdele er gavlen med kamtakker og blændinger.

Den aflange korsarm mod nord er bygget af små teglsten på en sokkel af kløvede kampesten. Den er sat i forbindelse med skibet gennem en rund bue. Tidligere var korsarmen udvendigt rød- og hvidkalket.

Kirkens tagværker er overvejende af nyere dato og lavet i fyrretræ.

Indvendigt er kirken præget af sine hvidtede vægge og lofter samt det rigt dekorerede inventar. Skibets hvælvede lofter er fra 1400-tallet, og korets lofter er fra opførelsen, mens tårnrummets lofter er senere end tårnets opførelse. Der er fladt loft i korsarmen.

I skibet kan man se et lille fritlagt fragment af et kalkmaleri. På loftet over hvælvene er der endnu spor efter kalkmalerier fra før hvælvene blev indsat.

Kirken er meget rig på historisk inventar, og det er primært fra 1500-tallet og 1600-tallet. Koret er i høj grad præget af mesteren Anders Nielsen Hatts arbejde i begyndelsen af 1600-tallet.

Alterbordet er gammelt, sandsynligvis samtidigt med koret, og er muret i munkesten.

Kirken indeholder en degnestol fra 1560’erne.

Krucifikset fra omkring år 1500 hænger over korgitteret. Korgitteret er fra begyndelsen af 1600-tallet, muligvis udført af mesteren Anders Nielsen Hatt, der også tænkeligt har udført døbefonten. Det er opbygget med spinkle drejede søjler og er udsmykket med bl.a. hermefigurer, som er figurer, hvis underkrop udgøres af søjler.

Kirkens døbefont er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er sekskantet og har tilhørende låg og himmel. Den er rigt udsmykket og er malet i brune og gyldne nuancer med en del forgyldning.

Til venstre for altertavlen står en lille præstestol fra 1595, som højst sandsynligt også er udført af den føromtalte mester. Prædikestolen er i fire fag og rigt udsmykket med udskæringer og relieffer af evangelisterne.

På alterbordet sidder et panel fra 1611, som er udsmykket med fire arkader opdelt af søjler. I arkaderne står de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Til højre for alterbordet står desuden et skab fra 1621, som også er udført af Anders Nielsen Hatt.

Den rigt udskårne altertavle fra 1663 er 4,10 m høj. Den er beslægtet med tavlen i Skibinge Kirke. Altertavlens centrale motiv er nadverens indstiftelse. Til venstre i motivet ses korsfæstelsen og til højre i motivet ses opstandelsen. Tavlen indeholder også et motiv af de fire evangelistfigurer, og øverst er der et relief, der viser himmelfarten.

I skibets vestside står et pulpitur fra midten af 1600-tallet. Det er udsmykket med ni arkadefelter med malerier af Frelseren og profeterne. På bagsiden er der yderligere fire udekorerede fag med dobbelte arkadebuer.

Korsarmen indeholder desuden en "ildebrandstavle" til minde om byen, som brændte i 1748.

Der ligger en mindetavle fra 1711 samt tre gravsten i gulvet fra perioden 1654-1680 og en af ukendt datering.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Stenløse Kirke på sogn.dk