Snells lov

Snells lov er en fysisk lovmæssighed for brydning, dvs. retningsændring af en lysstråle ved passage af grænsefladen mellem to medier med forskellig lyshastighed.

Snells lov udtrykkes ved de to materialers brydningsindeks, som angiver forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og lysets hastighed i de to medier. Hvis de to materialers brydningsindeks betegnes henholdsvis n₁ og n₂, og hvis lysstrålernes udbredelsesretning i forhold til overfladens normal i de to medier beskrives med vinklerne θ₁ og θ₂, kan Snells lov udtrykkes matematisk som n₁×sin(θ₁)=n₂×sin(θ₂).

Den nederlandske matematiker og astronom Willebrord Snell van Roijen fandt loven i 1621, og den blev, dog på delvis fejlagtigt grundlag, udledt teoretisk i sin nu kendte matematiske form af den franske matematiker, fysiker og filosof René Descartes i 1637. Hans landsmand matematikeren Pierre de Fermat viste, at loven følger af det generelle princip, at lyset udbreder sig mellem to punkter ad den vej, der gennemløbes på kortest tid.