Brydning er i fysikken ændring af bølgers udbredelsesretning ved passage af grænsefladen mellem to områder med forskellige bølgehastigheder. Forholdet mellem de to hastigheder \(\frac{v_1,v_2}\) kaldes brydningsforholdet og specielt ved overgang fra vakuum til et stof for stoffets brydningsindeks (n).
Faktaboks
- Også kendt som
-
refraktion
Et eksempel er elektromagnetisk stråling, fx lys, som brydes ved overgang fra et materiale til et andet. Specielt ved brydning i krumme overflader, herunder kugleoverflader (linser), kan opnås billeddannelse.
For gasser afhænger brydningsindekset af tryk og temperatur, og det kan fx i atmosfæren give sig udtryk i luftspejlinger. Brydning i et prisme resulterer i dispersion, dvs. adskillelse af de forskellige bølgelængder (farver) på grund af brydningsindeksets bølgelængdeafhængighed. Lysets brydning i vanddråber kan således frembringe regnbuer.
Brydning optræder sammen med refleksion. De indkommende, brudte og reflekterede stråler ligger i indfaldsplanet, defineret af normalen til grænsefladen og den indkommende stråle. Vinkelforholdene mellem strålerne er givet ved Snells lov. Intensitetsforholdene er bestemt af Fresnel-relationerne, der kan udledes fra Maxwell-ligningerne.
For lydbølger gælder tilsvarende sammenhænge, der bl.a. benyttes til at danne akustiske billeder af levende stof eller til lokalisering af brud i faste stoffer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.