Slaget ved Mohács, slag 29.8.1526 mellem Ungarn og Osmannerriget ved byen Mohács i Sydungarn. Ved slaget, hvor Ungarn led et afgørende nederlag, ikke mindst pga. osmannernes teknologiske overlegenhed, bl.a. mht. artilleri, omkom den barnløse kong Ludvig 2. af Ungarn og Bøhmen.

Herved aktualiseredes habsburgeren Ferdinand af Østrigs, den senere tysk-romerske kejser Ferdinand 1.s, arvekrav på Ungarn og Bøhmen, der af de nationale stænder opfattedes som valgkongedømmer. I Bøhmen besluttede stænderne at vælge Ferdinand som konge, og her blev Habsburgs arveret til "Wenzelkronen" først fastslået efter Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620.

I Ungarn besluttede adelens flertal at vælge en national modkonge, János 1. Szapolyai, der med osmannernes støtte beherskede den centrale og østlige del af landet, mens Ferdinand erobrede den nordvestlige tredjedel. Efter János Szapolyais død 1540 indlemmede sultan Süleyman 1. det centrale Ungarn i Osmannerriget, mens Transsylvanien blev en osmannisk vasalstat.

Først i 1687 kunne de ungarske stænder enes om at gøre fælles sag med Østrig og anerkende Habsburgs arveret til "Stefanskronen".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig