Faktaboks

Ludvig 2.
Født
1. juli 1506
Død
29. august 1526

Ludvig 2., Lajos, 1.7.1506-29.8.1526, konge af Ungarn og Bøhmen fra 1516. Ludvigs regeringstid var præget af presset fra osmannerne. I 1526 blev han slået af en osmannisk hær i Slaget ved Mohács og døde under flugten herfra.

Herefter tilfaldt størstedelen af Ungarn Osmannerriget, og resten af hans rige de østrigske habsburgere, idet Ferdinand af Østrig, den senere tysk-romerske kejser Ferdinand 1., der var gift med Ludvigs søster Anna, blev valgt til konge af Bøhmen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig