artilleri

Artilleri. Dansk 18 punds støbejernskanon i rapert på batteridækket af et linjeskib, ca. 1800. Rekylen ved skudafgangen optages i det svære tov, brogen, der går rundt om kanonen; de øvrige tove og taljer bruges til at håndtere den næsten tre ton tunge kanon. Tegningen er udført i 1832 af søkadet H.L. Moe.

.

Artilleri. Svær kanon eller kartove i lavet. Tegningen er fra den ældste danske lærebog i artilleri, forfattet af Frederik 2.s artillerimester Rudolf v. Deventer ca. 1585. Øverst ses forskellige former for kugler, fra venstre granat, brandkugle, kædekugle og brandkugle med modhager.

.

Artilleri. 155 mm selvkørende haubits er en amerikansk pjece, der blev indført i den danske hær i 1960'erne og senere blev moderniseret — bl.a. blev røret forlænget, således at skudafstanden blev forøget. Derved blev den i stand til at skyde med moderne ammunitionstyper. Haubitsen er hærens standardpjece og indgår i batterier og artilleriafdelinger, der er kampstøtteenheder for hærens brigader.

.

Artilleri, skyts og den organisation, der omfatter skyts.

Faktaboks

etymologi:
Ordet artilleri kommer af fransk artillerie, af artillier 'udruste med våben', af omstridt oprindelse.

Forskellen mellem artilleri og håndskydevåben er et spørgsmål om vægt og størrelse. Artilleri affyrer større projektiler end håndskydevåben, er tungere og kræver mere end én mands betjening og derfor også organisation og samarbejde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig