Håndskydevåben, skydevåben, der kan bæres og betjenes af en enkelt person, og hvor projektilets bevægelsesenergi tilvejebringes ved eksplosion af en drivladning eller ved komprimeret luft. Bue, armbrøst, pusterør o.l. omfattes dermed ikke af begrebet håndskydevåben.
Traditionelt inddeler man håndskydevåben efter forskellige kriterier. Efter lademetode: forladere eller bagladere; efter størrelse: geværer, karabiner og pistoler; efter løbets indretning: glatløbede eller riflede; efter kapacitet og funktionering: enkelt- eller flerskudsvåben og i sidstnævnte tilfælde, om de er flerløbede eller indeholder et magasin og i så fald, om der skal tages ladegreb mellem hvert skud, eller om våbnet virker halv- eller helautomatisk. Og endelig efter brug: militær- og politivåben, jagtvåben og sportsvåben, herunder også luftpistol og -gevær.
De vigtigste håndskydevåben er stadig pistol, maskinpistol og gevær, men den teknologiske udvikling har medført, at visse lette panserværnsvåben og granatkastere nu også må henregnes til kategorien.
Pistolen, herunder revolveren, der er en pistol med roterende magasin, har reelt ikke længere nogen militær betydning. Den er derimod pga. sin størrelse og håndterlighed af stor betydning for politi- og sikkerhedsfolk. Se også våbenforbud og Våbenloven.
Maskinpistolen er også ved at have udspillet sin militære rolle, da dens væsentligste funktion, automatild med høj skudkadence, nu kan opnås med moderne geværer, der samtidig har væsentlig større rækkevidde. Maskinpistolen finder dog fortsat anvendelse inden for politi og specialstyrker, hvor kravet til lethed og håndterlighed er større end kravet til rækkevidde.
Til feltbrug har det moderne gevær overtaget maskinpistolens rolle. Det funktionerer ved gastryk, dvs. at en del af den krudtgas, der frigives ved affyring, anvendes til at gennemføre en fuld ladecyklus: udkastning af det tomme hylster, genladning med ny patron, spænding af slagstiftens fjeder og evt. nyt aftræk. Det har lav vægt og rekyle og kan ved en enkel omstilling afgive både enkeltskud og bygeild, og det har en betydelig effektiv rækkevidde (300-500 m, med avancerede sigtemidler endda mere).
Tendensen går i retning af mindre kalibre, dvs. fra den gennem mange år almindelige på 7,62 mm til fx 5,56 mm, hvorved soldaten kan medføre flere patroner pga. den reducerede vægt og størrelse. Samtidig er effekten bibeholdt eller forøget gennem forbedret projektilform og øget mundingshastighed.
Den videre udvikling går i retning af lettere og rekylsvage geværer, der anvender hylsterløse patroner og stadig mindre kalibre. Ved forøgelse af skudkadencen afgives endvidere flere projektiler i bygen, inden rekylen påvirker skyttens sigte. Et eksempel herpå er det tyske G11 gevær fra Heckler & Koch.
Panserværnsvåben, der falder inden for kategorien, er typisk et rekylfrit engangssystem bestående af granat, hylster med affyringssystem og sigtemidler.
Granatkasteren er et våbensystem, der kan kaste granater med effekt som håndgranater 250-400 m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.