Faktaboks

Skoven Kirke
Sogn
Skoven Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Frederikssund Kommune

Skoven Kirke er en sognekirke, der ligger mellem Dråby og Kulhuse.

Kirkegård

Den lille kirkegård er omgivet af en hæk. Hovedindgangen er vest for kirken.

Kirkebygning

Den nyromanske kirke, som er bygget af røde mursten, består af et kor og et skib med tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion, over vestenden. Den er tegnet af arkitekten Martin Borch og blev opført i 1897.

Korets og skibets langsider prydes af en buefrise. Over indgangsdøren i vest findes et udhugget tympanon (et dekorativt felt), som forestiller Guds lam.

Inventar og gravminder

Kirken brændte i 1982, og inventaret bærer præg af dette. Keramikeren Sven Åge Larsen (1931-2004) udarbejdede en glasmosaik, som udgør det runde vindue, der indgår i den betonstøbte altertavle, ligesom kaklerne langt skibets nord- og sydvæg. Syd for korbuen mellem kor og skib hænger der et trækors udskåret af Niels Brandt Møller, mens døbefonten stammer fra opførelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig