Seest Kirke

Rundt om kirken findes den middelalderlige kirkegård, hvis afgrænsning markeres med et græsbegroet stendige, og nord herfor ligger en større udvidelse fra 1973. Den gamle kirkegård har indgangsporte i øst og vest, og øst for kirkegården findes der et ligkapel fra 1920’erne, som blev udvidet i 1963.

Kirken består af et romansk kor og skib fra ca. 1180, som er bygget af blandede materialer og er præget af senere istandsættelser af murværket. Koret er primært af granitkvadre, hvilket også gælder skibets østdel, mens resten af skibet er af kløvede kampesten, hvilket kan være et tegn på at den del er opført lidt senere. Foruden de romanske bygningsdele har kirken også et tårn fra senmiddelalderen.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. To krumme kvadre man har fundet i skibets murværk, er for eksempel bevis for, at kirken oprindeligt var opført med en apsis på korets østende.

Indvendigt kan man også se to nicher på skibets nordmur, som er rester af oprindelige vinduer. De små nicher giver indtryk af, hvor mørkt kirkerummet oprindeligt må have været, kun oplyst af små vinduer, og de store vinduer i kirken er da også yngre.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Den nordre af disse er for længst tilmuret, mens den søndre er delvist bevaret, men delvist gennembrudt af et vindue man indsatte i midten af 1800-tallet, hvor et senmiddelalderligt våbenhus ved sydsiden blev revet ned.

Tårnet vest for skibet er muret af munkesten, men præges af senere skalmuringer, dvs. murværk som er sat udenpå det oprindelige. Kun på nord- og østsiden kan man derfor se oprindeligt murværk, og på nordsiden kan man endda se bevarede huller, hvor stilladset sad ved opførelsen.

Engang i 1800-tallet, måske i 1847, blev tårnrummet indrettet til våbenhus. I den forbindelse indsatte man den klassicistiske portal, som i dag ses på tårnets vestside. Tårnrummet var oprindeligt forbundet med skibet via en rund bue, men denne blev lukket med en skillemur ved førnævnte ombygning. Før da havde tårnrummet været indrettet som et privat gravkapel.

Øverst har tårnet et stejlt, firesidet spir, som første gang er nævnt i 1766. Før da kan taget meget vel have været anderledes.

Kirkens tagværker er af egetræ, og er efter alt at dømme fra middelalderen.

Indvendigt er kirken præget af sin lyse enkelhed, hvor de hvidkalkede vægge og de flade, hvidmalede lofter i samspil med det nydeligt afstemte inventar giver kirkerummet et roligt, behageligt indtryk.

Inventaret i Seest Kirke er fra flere forskellige perioder, med en del inventarstykker fra både 1500-, 1600- og 1700-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er relativt enkel og uden videre udsmykning.

Altertavlen er fra 1594, men med fornyelser fra 1691 og 1847. De tre store, centrale malerier fra 1902 forestiller i midten den korsfæstede Kristus, som flankeres af de to røvere, mens de to øvre malerier er fra 1847 og forestiller tavlerne med de ti bud og et kors, en bog og et anker.

Prædikestolen er fra 1663 og er i enkel bruskbarokstil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med arkadeformede felter med typiske baroktræk.

Pulpituret over skibets vestende, dvs. balkonen, er fra 1716, og er udsmykket med malerier af de tolv apostle og Kristus.

Af historiske gravminder i kirken kan nævnes to mindetavler fra 1763 og kort efter 1917, samt et epitafium, dvs. et gravminde uden grav i umiddelbar tilknytning, som er fra 1796. Hertil kommer to gravsten indsat i murene fra romansk tid og fra 1737.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Seest Sogns hjemmeside