Sankt Peders Kapel

Kirken er et mindre kapel, som ligger nærmest stik nord-syd med sydgavlen ud mod Strandvejen og fjorden. Bygningen er i blank mur med synlige, røde teglsten over en kampestenssokkel. På taget er der skifer.

Kapellet er opført i 1878 efter tegning af arkitekt Hans J. Holm.

I hver af langmurene er der fire dybtliggende, rundbuede vinduer, og imellem hvert fag er der et lille kors af formsten i muren. I gavlfagene er der yderligere en smal blænding, dvs. murniche, med en femfliget spidsbue i toppen. Under taget er der en sirligt udformet gesims i flere led.

Sydgavlen har tre smalle blændinger, der er udformet som i gavlfagene. Herover er i gavltrekanten et system af rundbuer med hængstav, som følger taglinjen. I midten er der et lille, cirkulært rosevindue. Gavlkammen er glat, men ender nederst i konsoller.

Den nordlige gavls øvre del er dekoreret som den sydliges, men har over rygningen en tagrytter, dvs. et lille spir. I midten af gavlmuren ligger kapellets indgangsportal. Den er udformet som en dybtliggende romansk, rundbuet portal med trekvartsøjler i siderne og et halvcirkelformet felt, et såkaldt tympanon, med et kors i over døren.

I det indre står kirken malet i en knækket hvid. Gulvet er lagt med gule og røde teglsten i mønster, som fremhæver ganglinjen i mellemgangen. Rummet præges af det pudsede bræddeloft, der er udformet som et brudt tøndehvælv. Tagkonstruktionen er såkaldt hovedbindt, som var særlig udbredt i anden halvdel af 1800-tallet i bygninger, hvor der var et stort spænd mellem væggene. Konstruktionen er delvis skjult bag puds og brædder, men den er malet på hvælvet.

I kapellet står der en døbefont fra den romanske periode af middelalderen. Som alterprydelse tjener et kors fra 1954, der er tegnet af arkitekt Marinus Andersen (1895-1985). Kapellet har åbne, sortmalede bænke med hvide hynder.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Sogn.dk