Sankt Johannes Kirke (Kegnæs)

Kirkegården, som er udvidet mod nord, er omgivet af jordfyldte kampestensdiger med levende hegn. Mod vest findes en køreport, og i syd og øst er der fodgængerlåger.

Kirken består af et kor, skib og tårn, som blev opført i 1615-1616, samt et våbenhus fra 1695. Den blev oprindeligt opført af hertug Hans den Yngre, som også byggede den stort set identiske kirke i Neukirchen på den anden side af Flensborg Fjord syv år senere.

Bygningen, som i både proportioner og udseende er inspireret af middelalderens kirker, er opført af lyse, røde teglsten og er hvidkalket.

Kirkens tårn er bygget uden glamhuller, dvs. de huller eller vinduer, hvor klokkernes lyd kan undslippe. For at gøre klokkerne nemmere at høre blev der derfor indsat tagvinduer i tårnets pyramidetag i 1893. Tårnrummet fungerer nu som ved kirkens opførelse som våbenhus, men i en lang årrække indtil 1895 indgik den som en del af kirkerummet og havde siddepladser.

Våbenhuset syd for skibet er nok fra 1695, men blev grundigt repareret i 1844, hvor det egentlig skulle være revet ned.

Kirkens tagværker er samtidige med opførelsestiden og er lavet af fyrretræ.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge, det flade, gråmalede træloft og det store pulpitur (balkonen) i skibets vestende.

Kirkens ældste inventarstykke er altertavlen, som stammer fra omkring 1450-1475. Den er muligvis overflyttet fra kirken i Sønderborg i 1618. Det centrale motiv er en udskåret fremstilling af Kristus, der bærer korset, mens siderne indeholder forskellige malerier, der viser scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt et maleri af en bisp og Sankt Jørgen og dragen på bagsiderne.

Over korbuen hænger en korbuekrucifiksgruppe. Den består af en Kristusfigur fra begyndelsen af 1500-tallet, som hænger på et kors fra 1691. De to sidefigurer, som forestiller Jomfru Maria og Johannes, er også fra 1691.

Døbefonten kan ikke dateres. Den ligner noget fra romansk tid, men kan også være hugget sådan ved kirkens opførelsestid. Den er lavet af granit, og på kummen er den udsmykket med en frise af tre krydsende bølgelinjer.

Alterbordet er muret af store teglsten og blev bygget samtidigt med resten af kirken.

Prædikestolen stammer fra kirkens første indretning i 1617-1618, men blev ændret i 1683. Den enkle stol er opbygget af fire fag, som er udsmykket med blomstermalerier og forgyldte indskrifter. Prædikestolshimlen er nok samtidig med selve prædikestolen.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1905.

Pulpituret i vest, altså balkonen, er opsat i 1952, men består af dele fra et pulpitur der plejede at strække sig langs skibets nordvæg. Disse dele er fra 1795.

Af gravminder kan nævnes en række gravsten fra perioden 1650-1803, som er opsat i tårnrummet. Under gangen i skibet skulle der også være flere begravelser. På kirkegården kan nævnes to monumenter over faldne soldater i 1. Slesvigske Krig 1848-1851, en mindesten for de faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918, og en for en gendarm, der døde i koncentrationslejr i 2. Verdenskrig 1939-1945.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kegnæs Sogns hjemmeside