Faktaboks

Sankt Ansgar Kirke
Sogn
Bramming Sogn
Provsti
Ribe Domprovsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Sankt Ansgar Kirke
Kirken er opført i 1914-1915 efter tegning af arkitekten Harald Lønborg-Jensen (1871-1948). Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Sankt Ansgar Kirke er en kirke i Bramming Sogn, som ligger på et fladt terræn lidt nordvest for centrum i Bramming by.

Kirkegård

Kirkegården strækker sig fra kirken mod nordøst og er udvidet flere gange. Nordøst for kirken ligger et ligkapel fra 1965-1966. Hovedindgangen til kirkegården er en port umiddelbart sydvest for kirken.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1914-1915 efter tegning af arkitekten Harald Lønborg-Jensen (1871-1948). Kirken, som er bygget af hvidkalkede mursten, består af et kor, et skib og et tårn med våbenhus ved sydsiden, en tilbygning (tidligere ligkapel) ved skibets nordside samt to små tilbygninger i hjørnerne mellem koret og skibet. Kirkens arkitektur udviser træk, der er typiske for dens opførelsestid, idet den inkorporerer forskellige velkendte elementer fra middelalderens kirkebyggeri. Den kan sammenlignes med flere af arkitektens øvrige projekter i området. Især er der en sammenhæng med ombygningen af kirken i Hejnsvig, hvor både skibet og tårnet er udformet på en måde, der ligner meget det, man ser i Sankt Ansgar Kirke.

Indvendigt er kirken også i høj grad præget af sin middelalderlige inspiration med sine hvælvede lofter og hvidkalkede vægge.

Inventar

Inventaret stammer primært fra kirkens opførelse og er lavet efter tegning af kirkens arkitekt. Døbefonten i granit er suverænt kirkens ældste inventarstykke, da den har rødder i romansk tid, i det den dog blev kraftigt forandret i 1915. Over korbuen hænger et krucifiks, som blev nyfremstillet i renæssancestil. Altertavlen består af tre abstrakte malerier, som blev skabt af kunstneren Arne Haugen Sørensen i 2003.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig