Pfalz (tysk kurfyrstendømme)

Artikelstart

Pfalz, tysk kurfyrstendømme med geografiske tyngdepunkter i Rhin-Neckar-området og i Bayern, Oberpfalz.

Pfalzgrevskabet var 1214-1803 i slægten Wittelsbachs besiddelse. Det blev et kurfyrstendømme i 1200-t., Kurpfalz, og efter at Wittelsbachslægten i 1329 var blevet delt i en ældre rhinsk-pfalzisk linje og en yngre bayersk, fik den pfalziske linje i 1356 eneret på kurværdigheden.

I anden del af 1300-t. og i 1400-t. oplevede Kurpfalz en storhedstid, bl.a. med grundlæggelsen af universitetet i Heidelberg i 1386. I 1410 deltes territoriet mellem fire linjer af huset Wittelsbach med Kurpfalz som det vigtigste fyrstendømme.

Den calvinistiske Frederik 5. var stærkt involveret i den begyndende Trediveårskrig, da han i 1619 valgtes til bøhmisk konge, men allerede året efter blev han besejret ved Det Hvide Bjerg og mistede både Pfalz og kurværdigheden til den bayerske hertug.

Efter 1648 generhvervede hans søn Karl Ludvig (1633-80) både Pfalz og kurværdigheden. Pfalz blev hærget under Trediveårskrigen, og det fortsatte under den franske kong Ludvig 14.s angreb på landet i anden halvdel af 1600-t., især under Den Pfalziske Arvefølgekrig 1688-97.

I begyndelsen af 1700-t. forlagde kurfyrsten residensen fra Heidelberg til Mannheim, og da Bayern i 1777 tilfaldt den pfalziske kurfyrste Karl 4. Theodor (1724-99), kom Pfalz og Bayern atter under én hersker, og residensen flyttedes til München.

Under Napoleonskrigene blev Kurpfalz opløst, og territoriet tilfaldt andre tyske stater og Frankrig. Efter 1815 genoptog man betegnelsen Rheinpfalz (se Pfalz) for en del af Bayern, indtil nationalsocialisterne i 1940 forenede Pfalz og Saar i ét gau.

Efter 1945 skabte den franske militærregering delstaten Rheinland-Pfalz, der fra 1949 indgik i Forbundsrepublikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig